Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Historie. Verdenshistoriens store data
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdenshistoriens store data
1835 Parlamentarisme. Den
konservative engelske premierminister Robert
Peel går af med den erklæring, at
»efter forfatningens praksis,
grundsætninger og bogstav kunne intet
ministerium blive siddende, når det
efter et ærligt forsøg har vist sig, at
det havde et fast flertal mod sig i
underhuset, selv om det nu havde
flertal i overhuset«. Dermed er
parlamentarismen udtrykkelig anerkendt.
1840 Frimærket. Efter forslag af
Row-land Hills om ensartet läv porto tages
frimærker i brug i England.
1840-42 Kinas åbning. Da den kine^
siske regering prøver at standse Det
ostindiske Kompagnis hemmelige
opi-umshandel, kommer det til krig
(»Opiumskrigen«). England sejrer let,
og Kina må afstå Hongkong og åbne
5 traktathavne, deriblandt Kanton og
Shanghai for fri handel og fremmed
bosættelse.
1844 Andelsbevægelsen. Nogle fattige
vævere i fabriksbyen Rochdale stifter
den første forbrugsforening ved at
indskyde 1 £ hver og lægger hermed
spiren til andelsbevægelsen, der har
bredt sig til de fleste civiliserede
lande (kooperation).
1846 ff. Frihandelen sejrer. England
afskaffer 1846 korntolden og ophæver
1849 søfartsloven og baner derved
vejen for. en international
»arbejdsdeling«. England eksporterer nu kul
og mange vigtige industrivarer og
køber .til gengæld råstoffer og
levnedsmidler.
1847-48 Det kommunistiske manifest.
Tyskerne Karl Marx og Friedrich
Engels udsender et manifest, der så at
sige indeholder hele marxismen i en
nøddeskal (teorien om klassekampen
som den egl. drivkraft og
opfordringen: »Proletarer i alle lande forener
Eder«).
1848 Februarrevolutionen i Frankrig
følges af »Martsdage« i Tyskland,
Østrig og Danmark (Casinomødet 20.
marts), hvor nationalliberale ideer
slår ud i lys lue. .
1848-51 Guldfund og Prisstigning. Store
guldfund i Californien og Australien,
verdens yderste udkanter, fører til et
gennembrud for verdenshandelen, der
firdobles i tiden ind til verdenskrig
I. Værdiforholdet mellem guld og
sølv ændres på 50 år fra 1/ie til 1Ub
og fremkalder en stærk prisstigning,
der kraftigt ansporer den
menneskelige foretagsomhed.
1859 Darwinismen. Charles Darwin
udgiver »Arternes Oprindelse«. Heri
hævdes, at de højere levende væsener
har udviklet sig af, lavere ved
»naturlig udvælgelse«, og at de »bedst
egnede« klarer sig i kampen for
tilværelsen.
1861-65 Borgerkrigen i USA. Der
fandtes i De forenede Stäter over 4
millioner negerslaver, mest i de
bomulds-dyrkende sydstater. Dette slaveri
bekæmpedes ivrigt af abolitionisterne
(Harriet Beecher-Stowe: »Onkel Toms
Hytte«). Da republikaneren Abraham
Lincoln, der er abolitionist, bliver
valgt til præsident, melder 11
»slavestater« sig ud af unionen, men
Lincoln modsætler sig dette på det
kraftigste. 1861 kommer det til krig, som
nordstaterne vinder på deres større
ressourcer og maritime overlegenhed
(f. eks. blokade af bomuldsudførslen).
Til største skade for udviklingen
bliver Lincoln myrdet af en
sydstats-fanatiker.
1864 Røde Kors. På foranledning af
schweizeren Henri Dunant
stifter.repræsentanter fra 14 nationer i Genéve
»Det røde Kors« med det formål at
hjælpe syge og sårede soldater under
krig uden hensyn til nationalitet.
Senere er hjælpearbejdet udvidet til at
omfatte krigsfanger, civile
internerede, gidsler o.s.v., og Røde Kors har
i årenes løb hjulpet millioner af
mennesker under epidemier,
naturkatastrofer o.s.v.
1864-66—1870-71 Tysklands enhed. Tysk^
land samles ved 3 store krige,-mod
Danmark, Østrig og Frankrig. Dette
er Bismarcks værk, men hans.
hensynsløse fremfærd (»magt går før
ret«), der vandt hans landsmænds
billigelse, har i det lange løb været til
større skade end gavn for det tyske
folk.
1867 ff. Marxismen. 1867 udgiver Karl
Marx første bind af sit teoretiske
hovedværk, bygget på studier af
engelske arbejderforhold.
1869 Pacifikbanerne. Den første
paci-fikbane åbnes 1869. Herved skaffes
der let tilgængelige
afsætningsmarkeder for de vestlige staters
produkter, guld, sølv, korn, kvæg, frugt, vin
o.s.v., kort sagt handelssamkvemmet
inden for De forenede Stater
mangedobles.
1869 Suezkanalen åbnes. Den er
planlagt og gennemført af
franskmændene (Lesseps) på 10 år, men eng-
57
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
