Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Færøerne - Færøernes næringsveje efter krigen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆRØERNE
per, der i krigens vanskelige år betingede
hele det færøske samfunds eksistens: de
gamle bredbovede skuder, 50 til 80 tons
store og kun forsynet med en lille
hjælpemotor i tilgift til sejlene, besørgede
største delen af Færøernes eksport af fersk
fisk til det for fødemidler så hårdt
betrængte Storbritannien, hvorfra de &å
hjembragte livsvigtige forsyninger til
Færøerne.
Imidlertid findes slupperne nu kun i
ringe antal. De er forlængst blevet
distanceret af snurrevodskutteren og
—-trawleren. Mere end noget andet fartøj
præger trawleren i dag færingernes
fiskeri og øernes hele erhvervsliv. Fra
fangstfelterne højt mod nord bringer trawlerne
(de fleste af ældre type, enkelte dog
nybyggede på britiske værfter) fiskelaster
dels til Skotland og England, hvor fisken
sælges i fersk, iset tilstand, dels til
København, hvorfra den som saltfisk
videre-eksporteres til Sydeuropa, fortrinsvis
Italien. — Trawlerne fisker året rundt:
fra nytår til marts væsentligst ved Norge
og fra marts til maj særlig i nærheden
af Island, senere på året går turen videre
til Hvidehavet og Bjørneøen. En
trawlers lastekapacitet ligger gennemsnitlig
omkring 230—250 tons, og en dygtig
trawlerskipper kan — med en smule
held — indtjene et par millioner kroner
til sit rederi på et år. En trawlermatros’
årsindtægt har i de bedste år været oppe
på over 10.000 kr.
I Grønland sfiskeriet spiller navnlig
Færøernes nyeste og mest
moderne fisketrawler
Sjür-Qarberg, tilhørende
rederiet Kjölbro i Klaksvig.
Trawleren måler ca. 700
bruttotons, er 198 fod lang
og har en maskinkraft på
1050 hk. Den har kostet hen
ved 2,3 mill. kr. at bygge på
britisk værft i 1948 og er
som eneste færøske trawler
udstyret med radar. Der er
plads til 39 mand ombord.
Færøernes næringsveje efter krigen.
I de snart fire år, der er forløbet siden
krigsafslutningen, har færøsk
erhvervsliv bogstavelig talt gennemgået en
revolutionerende udvikling — i første række
på fiskeriets område. Nu som tidligere
er fiskeriet det dominerende erhverv.
Færøfiskerne driver havfiskeri i den 1
helt store stil ved Island, Grønland,
Bjørneøen og i Hvidehavet.
Fiskeriet.
Færøerne besidder i dag en fiskerflåde,
der, hvad moderne udrustning angår,
næppe står tilbage for nogen anden
fiskerinations. Den tæller henimod 240
søgående fartøjer — dçraf talrige
nybygninger — med en samlet tonnagemængde på
ca. 30.000 bruttotons. Siden
krigsafslutningen er der alene på fiskerflådens
fornyelse ofret mellem 35 og 40 millioner
kroner — en ikke ringe sum, når man .
tager øernes befolkningstal — 29.000 —
i betragtning.
Der er fire skibstyper, der dominerer
færøsk havfiskeri af i dag: Trawlere —
af hvilke der findes ca. 40 — de
danskbyggede snurrevodskuttere, størrelse fra
35 til 80—90 tons, skonnerter,
gennemsnitlig på et par hundrede tons, og
endelig de gamle smacks, populært kaldet
slupper, indkøbt fra Storbritannien i
slutningen af forrige århundrede, og med
hvilke færinger i mere end en
menneskealder drev det både besværlige og ofte
lidet indbringende håndlinefiskeri. Ikke
desto mindre var det netop disse slup-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
