Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Færøerne - Færøernes næringsveje efter krigen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Færøerne
skonnerterne og de større kuttere den
betydeligste rolle. De tager af sted i maj
—juni og vender tilbage igen hen på
efteråret. Årlig hentes der store
fiskelaster hjem fra Grønland.
Foruden selve havfiskeriet, der af
færinger først og fremmest forstås som
torskefiskeri, drives der efterhånden
også et udstrakt sildefiskeri. I
tilknytning til dette fiskeri findes på øerne
fabriksanlæg, der fremstiller sildemel og
sildeolie i ret betydelige kvanta. Videre
hat man hermetikfabriker og to
hval-stationer, der driver fem mindre
hvalbåde. Storhvalerne harpunerés i
farvandet omkring Færøerne og slæbes ind til
stationerne, hvor de flænses. Foruden
store partier hvalkød (der bl. a.
eksporteres til "England) får man af disse havets
pattedyr tran, der er blevet en
indbringende og betydningsfuld færøsk
eksportvare. For trannen opnås for tiden
særdeles gode priser på udenlandske markeder.
De to hvalstationer har kun en
forholdsvis ringe kapacitet, men
hvalfangsten drives meget intenst i den tid,
sæsonen varer, fra april til oktober.
Fåreavlen.
Medens det således er fiskeriet og
dermed i forbindelse stående virksomheder,
der er erhvervslivets hovedfaktor,
udfoldes initiativ og foretagsomhed
naturligvis også på andre områder. Fåreavlen
indgår som et betydningsfuldt led i
næringslivet. Dels betyder øernes tusinder
af får et supplement til hjemmeforbruget
af kød, dels bringer fåreulden —
kunstfærdigt forarbejdet til trøjer, vanter,
strømper etc. — og de garvede fåreskind
som eksportartikler mange penge til
øerne* Ikke mindst i Danmark afsættes
mange af disse produkter — færøtrøjerne
er kendt for deVes fine kvalitet og
smukke farver.
Industri.
Af industrielle virksomheder, der er
indrettet med eksport af færøske
produkter for øje, har øerne ikke mange.
Nævnes skal et skindgarveri, der
forarbejder ret betydelige kvanta ræve- og
minkskind, en fabrik, der fremstiller
maling af ler, udvundet af de færøske fjelde,
et par mindre skibsbyggerier, der dog
for det meste har nok i at dække det
hjemlige behov for mindre
skibsnybyg-ninger.
Handel.
Medens Færøernes handel udadtil,
eksportmulighederne, i første række er be-
92
stemt af fiskeriets ydelse, må alle de
væsentligste forbrugsartikler, først og
fremmest levnedsmidler, importeres fra
kontinentet —? og her næsten
udelukkende fra Danmark — og Storbritannien.
Danmark er langt den største leverandør
af fødevarer; tekstilvarer, kul, olie og
benzin importeres fra Storbritannien.
Ganske vist kan de færøske kulminer (på
Suderø) næsten dække hjemmeforbruget,
men for industrien og skibsfartens drift
er kultilførsler fra England, til dels også
fra Polen og Amerika, ubetinget
nødvendige. Selv producerer øerne foruden
fårekød kun begrænsede mængder af sådanne
landbrugsprodukter som kartofler, lidt
grønsager og byg. For kreaturbestanden
er den stedlige græsmængde ikke altid
tilstrækkelig.
Økonomi.
Under og efter krigen er der ved
færøske fiskesalg i Storbritannien indtjent
megen fremmed valuta, der har sat
færingerne i stand til at foretage næsten
ubegrænsede indkøb af sådanne engelske
varer, der har været brug for. Da krigen
sluttede, og englænderne forlod
Færøerne — øerne var som bekendt
okkuperet af britiske tropper fra 1940 til
1945 — blev en del af handelen, først og
fremmest levnedsmiddelforsyningerne,
som England i krigsårene havde sørget
for, lagt om, således at Danmark blev
den væsentligste leverandør. Varerne fra
Danmark betales i kroner, hvorved der
blev flere pund sterling at råde over til
indkøb af tekstilvarer, industriprodukter
etc. fra England. En umiddelbar følge
heraf blev, at Færøerne i de to første
efterkrigsår oversvømmedes af en
mængde engelske varer, naturligvis i vid
udstrækning nyttevarer, men også andre,
hvis værdi var af mere problematisk art.
Der var kun yderst ringe kontrol med
denne indførsel, fiskeeksporten
indbragte stadig mange pund^ der
muliggjorde importartiklernes betaling.
Færøerne blev af de fleste betragtet som et
sandt eldorado; her kunde man købe
mange sådanne varer Og udprægede
luksusartikler, som ikke var til at
opdrive andetsteds i Europa; hvidevarer,
tøjer af forskellig art uden mærker, de
fineste tob^akssorter, cigaretter, cigarer
og shagtobak, urationeret smør,
nylonstrømper o. s. v. Men naturligvis har
disse tilstande ikke kunnet vare ved.
Efterhånden som en stor del af
fiskeeksporten er blevet omdirigeret fra
Storbritannien til sydeuropæiske lande — hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
