Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Færøerne - Færøernes næringsveje efter krigen - Færøernes nye hjemmestyre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
priserne i den senere tid har været mere
fordelagtige end på det britiske marked
— er der gået stærkt svind i Færøernes
pundtilgodehavender i England. I løbet
af det sidste års tid er det på grund af
den aftagende eksport til England
kommet så vidt, at Færøerne har opbrugt så
godt som’ hele sin reserve af engelsk
valuta. Følgen er blevet en meget
drastisk nedskæring af importen, den
strengeste importkontrol og udvidet
rationering. Den tid er forbi, hvor Færøerne
havde mere end rigeligt af alt.
For påny at kunne oparbejde
beholdninger af pund sterling, besluttede den
særlige færøske eksportkomité fornylig
at dirigere flere fiskelaster til
Storbritannien. På denne måde håber man i
den kommende tid at kunne genvinde
noget af det tabte terræn — jo mere fisk,
der afsættes her, jo større mulighéd for
indtjening af pund til betaling af
livsvigtige engelske varer.
Medens Færøerne ganske vist på intet
tidspunkt under og efter krigen har lidt
materiel nød — i de første krigsår kunne
det dog tit knibe med visse forsyninger
af livsvigtige varer — så har derimod
en uheldig prisudvikling gjort sig
gældende lige siden 1940. Denne udvikling
belyses derved, at pristallet med
udgangspunkt i de gældende priser 1. juli
1939, sat til 100, i de følgende år har
vist en stadig opadgående tendens. 1.
oktober 1940 var pristallet nået op på
147, to år senere 213 og pr. 1. juli 1948
267. Hertil kommer, at priser og
lønninger så langt fra har stået i noget
rimeligt forhold til hinanden. Medens
timelønnede arbejdere og funktionærer så
nogenlunde — men også kun så
nogenlunde -’— dækkes ind af pristallet, er
fast-lønnede funktionærer og ligestillede i
overvejende grad underbetalte. Når
deres lønninger ikke følger pristallet, er
de som regel afskåret fra at få en
rimelig regulering af deres gager, hver gang
pristallet stiger som følge af opadgående
varepriser. Leveomkostningerne er
derfor høje på Færøerne, og særlig går dette
naturligvis ud over dem med de små,
faste indtægter. Med den nuværende
udvikling kan inflationstruslen ikke lades
ude af betragtning, medmindre der
gennemføres en virkelig stabilisering af
priser og lønninger.
Færøernes nye hjemmestyre.
Med loven af 23. marts 1948 om
Færøernes hjemmestyre er Færøernes
fremtidige stilling indenfor, det danske rige,
om hvilken der har været ført
forhandlinger mellem rigsdagspartierne og de
færøske partier siden 1945, blevet endeligt
fastlagt. Det færøske ønske om udvidet
selvbestemmelsesret og selvstyre i indre
anliggender er blevet imødekommet fra
dansk side derhen, at det færøske
lagting — øernes tusindårige folkerepræ^
sentation — opnår fuld
lovgivningsmyndighed på alle lokale færøske områder.
Det væsentligste ved den nye lov er, at
Færøerne udtræder af de danske amters
rækker; begrebet Færø amt er ophørt
med at eksisterel Amtmanden er blevet
afløst af en rigsombudsmand; embedet
som rigsombudsmand — det eneste i
riget — er foreløbig besat ved
konstitution. Sammen med lagmanden, der
udnævnes af det færøske lagting, udgør
rigsombudsmanden, som statsmagtens
repræsentant, øernes øverste myndighed.
Landsstyret.
Hjemmestyreloven, der trådte i kraft
1. april 1948 efter forudgående vedtagelse
af lagting og rigsdag, fastlægger
retningslinjerne for lagtingets administra-
94
tion af alle lokale færøske anliggender.
De daglige forretninger ledes af et
særligt nedsat landsstyre — færingernes
eget ministerium — på tre medlemmer
foruden lagmanden, sambandsmanden
Andreas Samuelsen, der er landsstyrets
formand. Det første landsstyre valgtes i
foråret 1948 af sambandspartiet,
socialdemokratiet og det gamle (moderate)
selvstyreparti med en repræsentant for
hvert af partierne: Ingeniør Louis
Za-chariasen (selvstyj-epartiet), sysselmand
Kr. Djurhuus (sambandspartiet) og
arbejdsmand Joen P. Davidsen
(socialdemokratiet). Folkeflokken, øernes
største parti med 8 af lagtingets 20
medlemmer, deltog ikke i dette valg, idet
partiet fra starten har været imod den
nye styrelov, som man ikke finder
imødekommende nok over for færøske
selv-styreønsker. Koalitionen af 3 partier,
der med 12 af tingets 20 medlemmer
udgør flertallet inden for lagtinget, og som
sådan er; gået ind for den nye politiske
ordning, er derfor ene om at forestå
forvaltningen i henhold til
hjemmestyreloven.
Lovgivningsmyndigheden.
I T>Lagtingslo]) om Færøernes
Styrelses-ordning i Særanliggender«, der *er en ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
