Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Færøerne - Færøernes nye hjemmestyre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Færøerne
løber af selve hjemmestyreloven, er
fastsat, at lovgivningsmyndigheden i
færøske særanliggender er hos lagtinget.
Lagmanden stadfæster og kundgør de
love, der vedtages i henhold hertil, og
sådanne love skal affattes på såvel
færøsk som dansk; de benævnes lagtingslove.
Alle lovforslag og vigtigere
foranstaltninger skal behandles af landsstyret,
hvor beslutning tages ved simpel
stemmeflerhed. Ved stemmelighed er dog
lagmandens stemme den afgørende.
Landsstyret fremsætter over for lagtinget
forslag til særlig færøsk finanslov og
andre love, ligesom styret udnævner og
afskediger de tjenestemænd, der er
knyttet til det færøske hjemmestyre.
Landsstyrets medlemmer og
rigsombudsmanden har i embeds medfør adgang til
lagtinget og har ret til at tage ordet
under forhandlingerne; de udøver dog kun
stemmeret, såfremt de er medlemmer af
tinget.
Færøske særanliggender.
I den ekstraordinære lagtingssamling,
der afholdtes i foråret 1948, vedtog
lagtinget, i overensstemmelse med
bestemmelserne i hjemmestyreloven, at overtage
en række sager, der hidtil havde været
undergivet dansk administration, som
færøske særanliggender, d. v. s. at
lagtinget fremtidig administrerer disse
anliggender og afholder de hermed
forbundne udgifter. Det gælder i første
række Færøernes egen forvaltning i
henhold til nyordningen (lov om valg til
lagtinget, stadfæstelse af lagtingslove,
ansættelse af tjenestemænd etc.X
kommunernes administration, skatterne,
apotekervæsen, biblioteks- og
museums-væsen, landbrug, indenlandske
handelsforhold, navigations- og højskoler,
overformynderi m. m.
På samme tid, som lagtinget har
vedtaget at overtage administrationen af
disse anliggender, er der truffet beslutning
om, at der med de danske myndigheder
skal forhandles om den fremtidige
ordning vedrørende bl. a. sygehusene, den
sociale forsorg, forsikring, skolerne,
havne, post- og telegrafvæsenet.
Hjemmestyreloven fastsætter nemlig, -at
lagtinget til enhver tid skal have ret til at lade
sådanne administrationsgrene overgå til
færøsk myndighed, som tinget selv
erklærer sig rede til at overtage —
forudsat naturligvis at lagtinget sariitidig
afholder de dermed forbundne udgifter.
Med henblik på den fremtidige
løsning af sådanne spørgsmål, der skal en-
delig afgøres ved dansk-færøsk
forhandling (bl. a. færøsk overtagelse af visse
særlige administrationsgrene), er der i
sommeren 1948 foregaaet drøftelser
mellem landsstyret og særlige
regeringsui-sendinge, minister Vilh. Buhl og
departementschef Andreas Møller fra
statsministeriet. Under sit korte ophold på
Færøerne i juli måned 1948 havde
statsminister Hans Hedtoft ligeledes
lejlighed til at hilse på de færøske politikere
og landsstyresmedlemmer.
Lagmandsembedet.
I henhold til hjemmestyreloven er
lagmandsembedet på Færøerne påny
oprettet. LøgmaSurin, som han kaldes på
færøsk, er en historisk skikkelse:
lagmanden var i gamle dage en
fremtrædende øvrighedsperson som fortolker af
lovene (ordet betyder egentlig: lovmand).
Lagmanden’var re.tskyndig og som sådan
en ubestridt autoritet. —■ I dag må
lagmandsembedet naturligvis opfattes på en
helt anden måde: Lagmanden er den, der
af øernés folkevalgte repræsentation er
udpeget til at stå i spidsen for Færøernes
politiske administration — han er med
andre ord det færøske folks øverste
embedsmand, valgt af partierne til at
bestride en politisk og repræsentativ
opgave.
På samme tid, som der blandt
lagtingets flertalspartier opnåedes enighed om
valg af landsstyre, efter at den politiske
nyordning var trådt i kraft, besluttede
de samarbejdende partier^-
sambands-partiet, socialdemokratiet og det gamle
selvstyreparti — at opstille en fælles*
kandidat til stillingen som lagmand.
Valget faldt på sambandspartiets
mangeårige formand, den nu 75 år gamle
forhenværende sysselmand Andreas
Samuelsen, der var lagtingets ældste medlem.
Samuelsen har en lang politisk karriere
bag sig: Allerede i 1906 indvalgtes han i
lagtinget efter at have været med til at
stifte det færøske sambandsparti; i 1924
blev han partiets formand, og han har
siden uafbrudt haft sæde i lagtinget, til
han efter eget ønske % juli 1948 udtrådte
af tinget. Mest kendt af den danske
offentlighed er lagmand Samuelsen dog fra
sin mangeårige gerning som
rigsdagsmand. Færingerne valgte ham til
folketingsmand i 1913; han var medlem af
folketinget til 1915 og indvalgtes derpå i 1917
i landstinget som repræsentant for
Færøerne. Fra 1918 til 1939 — da han efter
eget ønske trådte tilbage —
repræsenterede Samuelsen derpå atter Færøerne i
95
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
