Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Færøerne - Færøernes nye hjemmestyre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Færøerne
Andreas Samuelsen, C. A. Vagn-Hansen,
landsstyrets for- kst.
rigsombuds-mand. mand.
folketinget. — Under krigen og den
britiske okkupation af Færøerne 1940-45
stod Samuelsen i spidsen for det færøske
landsnævn, der sammen med amtmanden
dannede et midlertidigt færøsk styre,
sålænge forbindelsen med det øvrige land
på grund af krigsforholdene var afbrudt.
I sin egenskab af landsnævnsformand
udfoldede Samuelsen store bestræbelser for
at bringe Færøerne velbeholdne gennem
krigen, på samme tid som han så det
som sin opgave at sikre Færøernes
fortsatte tilhørsforhold til Danmark uanset
de omvæltninger, krigen havde
forårsaget.
Rigsombudsmanden.
Medens en færøsk politiker beklæder
lagmandsembedet, er den danske stats
øverste repræsentant på øerne,
rigsombudsmanden, udpeget af
rigsmyndighe-derne. Han er dog som nævnt foreløbig
konstitueret i sit embede, idet det først
efter vedtagelse af en særlig lov på
rigsdagen vil være muligt at fastansætte
rigsombudsmanden.
Den konstituerede rigsombudsmand på
Færøerne, tidl. fuldmægtig i
indenrigs-min. C. A. Vagn^Hansen (f. 1911), kom
første gang til øerne i 1945, livor han i
december måned afløste den hidtidige
amtmand, Hilbert, der under hele krigen
havde repræsenteret den danske ståt på
Færøerne. Da amtmandsembedet i april
1948 blev nedlagt, overtog C. A.
Vagn-Hansen stillingen som konstitueret
rigsombudsmand, og dette embede vil han
efter alt at dømme komme til at bestride
i tiden fremover, til stillingen som
rigsombudsmand endelig besættes, enten
med den nuværende ombudsmand, der
har vist sig som en dygtig administrator
i det nye embede, eller med en anden
dansk embedsmand eller politiker, så-
96
ledes som det også bar været på tale. —1•
Fra færøsk side har der hævet sig røster
for, at rigsombudsmandsembedet
besættes med en embedsmand, der i forvejen
har kendskab til færøske forhold, ud fra
den betragtning, at en politiker, der
måske aldrig tidligere har beskæftiget
sig med de særlige færøske problemer,
næppe vil være i stand til med det
samme at indleve sig i forholdene og etablere
den kontakt mellem færøske og danske
myndigheder, som givetvis vil være
nødvendig og samtidig bestemmende for et
godt og harmonisk samarbejde mellem
færinger og danske i overgangsperioden.
Det færøske flag.
Farverne er: Rødt kors med blå rande
på hvid bund.
Den færøske selvstyrelov anerkendte
det færøske flag og gav i sin endelige
form også færinger, der opholder sig i
Danmark, ret til at flage med det.
Denne sidste bestemmelse var ikke indsat i
lovforslaget, da det blev forelagt
folketinget, men på en kraftig henstilling
blev forslaget ændret, således at
færingerne nu kan være helt tilfredse med
løsningen af »flagstriden«.
I en kongelig kundgørelse af 25. juli
1948 fastslås det, at det færøske flag
har denne form og farve: Det færøske
flag er hvidt med et højrødt kors med
mørkeblå rande. Korsets røde del svarer
til il8 af’flagets højde, den blå rand til
halvdelen af den røde del. De hvide
felter nærmest stangen er kvadratiske, de
ydre er dobbelt så lange som disse.
Flagets højde og længde forholder sig som
8 til 11.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
