Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kirken. Folkekirkelig ordbog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirken
Kleros, klerikere, gr. lod. Opr. de ved
lod bestemte præster. Kleresi:
Præsteskab. Klerk (af clerus, præst).
Klerical: hørende til præsteskabet.
Kohelet, prædikerens bog i gl. test.
Kollekt, lat., fælles, 1) fællesbøn i
kirken, læst fra alteret, 2) indsamling.
Kommunion, lat., den hl. nadver,
com-municere, gå til alters.
Konfirmation, lat., bekræftelse.
Konkordans (lat., overensstemmende):
bogstavvis ordnet fortegnelse over
ord og tanker i bibel eller salmebog.
Konkordat, lat., pavens aftaler med
staternes regeringer om
romerkirkens forhold.
Konkordiebogen, den fuldstændige
samling af luth. bekendelsesskrifter.
Konsistorium, i tyske stater udøvelse af
kirkeregimente, ved et råd af præster
og lægfolk (findes f. eks. i
Slesvig-Holsten).
Konvent, lat., fri præsteforsamling.
Konventikel (lat., lille sammenkomst),
privat gudstjeneste uden for kirken.
Kor, gr. chorus, lx, den del af kirken,
hvor alteret findes. 2) kirkesangere.
Koral, kirkesang, udført af kor.
Kristi himmelfartsdag: Mindet om
Kristi himmelfart, Ap. Gern. 1. — 40
dage efter påskedag.
Kristologi, gr., læren om kristi person.
Kristus, gr., den salvede (konge), hebr.:
Messias.
Krumstav, den stav, hyrdestav, som
biskopper i visse lande (f. eks. Sverige
og England) føier soni
værdigheds-tegn.
Krypt, gr., skjult, underkirke.
Kultus, lat. colere, dyrke, rituelle
handlinger, gudsdyrkelse.
Kurie, lat., fællesnavn for de
myndigheder, ved hvilke paven styrer kirken.
Kvietisme, en lære, der vil rense viljen
for alt begær, og bringe sjælen fra
uro til hvile.
Kybernetik (gr. styre), den praktiske
’ teologi om kirke«tyrelse.
Kyrie eleison, gr.: Herre! forbarm dig!
Et led i liturgien.
Langfredag, den stille dag, Kristi
kors-fæstelsesdag.
Legende (lat., hvad der skal læses),
egtl. om oplæsning af helgen- og
martyrkrøniker.
Leviticus, 3. Mosebog.
Liturgi, gr., tjeneste, de .organisk
ordnede handlinger, der tilsammen
udgør kirkens gudstjeneste. L.
guds-tjenesté: Gudstjeneste uden prædiken.
Løsensord, Dagens Løsen, et bibelord
til hver dag (udvælges ved
lodtrækning af brødremenigheden og
anvendes af kristne jorden over.
Manes, gr., de afdødes sjæle.
Martyr, gr., blodvidne.
Massoretisk tekst (af hebr. massora:
overlevere): den af jøderne
(massore-terne) anerkendte form for gl. test.
Mater dolorosa, lat., smertemoder, den
lidende frelsers moder.
Materialisme, den grundanskuelse, der
anser materien for det eneste
virkelige.
Mellemtilstanden, tilstanden mellem død
og endelig dom.
Messe, lat. missa, bortsendt, den del af
gudstjenesten, der foregik, efter at de
udøbte var bortsendt. I luth. kirke,
præstens messesang. Fromesse:
Morgengudstjeneste. Højmesse:
Formid-dagsgudstjeneste, Hovedgudstjeneste.
Messehagel, oldn.: messuhokull
(messekåbe), en kort, i siderne åben kåbe
af fløjl eller silke, med guldbroderi
eller ornamenter. Bæres af præsten
over den hvide messesærk ved
højmessens indledning og ved
nadvertjenesten.
Metafysik, teoretisk bestemmelse af det
oversanselige.
Mikkelsdag, 29. Sept., alle engles dag,
i romerkirken fest for Set. Michael.
Afskaffet i Danmark 1770. -
Milleniet, tusindaarsriget. Jh. åb. 20.
Missale, messebog i romerkirken.
Mission, lat., sendelse, ærinde.
Mitra, gr., den katolske biskops
hovedprydelse.
Monisme, grundbetragtning, der fører
alt tilbage til eet princip.
Monogram, Kristi, skrivemåde for
Kristi navn. F. eks. IHS (de 3 første
bogstaver i Jesu navn på græsk). XP,
sammenslynget (de to første
bogstaver i ordet Kristus paa græsk).
Monoteisme, gr., troen på een gud;
modsat polyteisme, tro på flere guder.
Monstrans, lat., kar til udstilling af
relikvier.
Munk, gr. monacos, ensom, mandligt
medlem af klostersamfund.
Nadver, aftensmåltid, sakramente.
Naturalisme, den verdensanskuelse,
som alene holder sig til naturen og’
ikke vil vide af nogen magt over den.
Naturlig religion, den anskuelse, som
157
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
