Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Undervisning - Nobelpristagerne 1947
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nobelpristagere
årlige bidrag fra venner, men at
Nobelprisen var en kærkommen
saltvandsindsprøjtning, er der ingen tvivl om.
De forsøg, der navnlig har skabt
professor Houssays berømmelse, blev
udført for snart en del år tilbage. Han
fjernede bugspytkirtlen på nogle dyr,
der nu i litteraturen altid kaldes
Hous-say-dyrene. Som ventet opstod en
voldsom stigning i blodsukkeret. Bagefter
bortopererede han hypofysekirtlen, der
ligger bagtil i hjernen, og det viste sig
da ganske overraskende, at
sukkersygen blev langt mindre udtalt. Som følge
af denne iagttagelse har professor
Hous-say kunnet påvise et hormon, der. på
modsat måde af insulinet spiller ind ved
sukkersyge. Man taler derfor nu om to
former af denne lidelse, og professor
Houssay arbejder efter sine nyeste
iagttagelser på at finde en anden metode til
bekæmpelse af sukkersygen end den
hidtil anvendte med
insulinindsprøjtninger. Man ser således, hvordan der
er en forbindelse mellem Houssays og
Coris arbejder.
Kvækerne modtog Nobelprisen 1947
for den indsats, de har gjort for freden.
Prisen deltes i to portioner, af hvilke
den ene tilfaldt de amerikanske,
kvækere repræsenteret ved professor Henry
Cadbury, den anden de engelske
kvækere, repræsenteret ved Margaret
Dack-house. Kvækerbevægelsen opstod i
England på Cromwells tid. Dens
.tilhængere ville ikke bøje sig under
præsteskabet og udsattes derfor for mange
forfølgelser. Det resulterede i en stor
udvandring til den nye verden, hvor
der i dag findes 140.000 tilhængere af
sekten, mens de engelske kvækeres tal
er omkring 20.000. Også andre lande,
bl. a. Danmark, har tilhængere af
sekten, men grupperne i USA og England
er langt de største. Talmæssigt spiller
kvækerne således kun en ringe rolle,
men deres barmhjertighedsarbejde er
enormt og mødes med tillid i alle
kredse. I Amerika gives der fra folk af alle
overbevisninger hvert år millioner af
dollars til kvækernes sociale arbejde,
fordi man har århundreders erf#ring for
deres redelige vandel. I øjeblikket har
kvækerne bl. a. hjælpearbejde i gang
i Kina, Indien og Japan. De deltager
principielt ikke i handlinger, hvor der
øves vold, hvorimod det er et religiøst
bud for dem at virke for fred, forståelse
og barmhjertighed. •
174
Robinson, Sir Robert, engelsk
professor, f. 1886, 1947 Nobelprisen i kemi.
Robinson, dér af
skandinaviske
lande især kender
Norge, fordi/han i
sin egenskab af
lidenskabelig
bjergbestiger gang
på gang har be-j
søgt landet, er en
mand, der sprud-;]
ler af ideer på
kemiens område. s
Ingen har som
han formået at gå
ind til de natur- j
lige stoffers mind-j
ste bestanddele for bagefter, atom for ]
atom, at bygge naturstoffet kunstigt op. \
Det er ham, der står bag det første 1
kunstige penicillinprodukt, som vi her-1
hjemme især kender fra en anden no- I
belpristager, dr. Chains danmarksbe-!
søg. Penicillinindsatsen er imidlertid
kun en enkelt side af Sir Roberts j
kæmpevirksomhed. Når kemikere i dag ]
ved så tilbundsgående besked om gift- ]
stoffer som nikotin, morfin, koffein, 1
stryknin m. m., skyldes det ikke mindst j
Robinsons kemiske iagttagelser, og han }
har også været en af banebryderne i i
udforskningen af de stoffer, der giver
blomsterne farver.
Med dristige teorier, der*senere har
vist sig at holde stik, har Robinson
givet sin samtid et helt nyt syn på
mange kemiske problemer, og ved sine
elektrokemiske metoder er han nået
til forståelse af mange stoffers struktur.
Også vitamin- og hormonproblemer har
han arbejdet med, og sammen med sin
kollega professor Dodds har han f. eks.
kunstigt fremstillet et kønshormon, der
bl. a. bruges ved visse former af
kræftbekæmpelsen. Desuden har han
studeret tuberkelbacillernes kemi, og det er
af vigtighed. Thi forståelsen af disse
bakteriers kemiske virkemåde kan
måske give os mulighed for at finde det
effektive middel imod dem. Robinson
selv mener, at han ved at
kunstfrem-stille den fedtsyre, der har forbindelse
med tuberkelbacillen, muligvis har
åbnet nye perspektiver inden for
immuni-tetsforskningen.
Robinson er gift, og hans hustru er
kemiker som han. Mange af de
resultater, han har nået, skyldes i
virkeligheden, at parret videnskabeligt danner
et udmærket team.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
