Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sundhed og sygdom - De store farsoter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SUNDHED OG SYGDOM
De store farsoter.
De fire nedenfor omtalte mest
berygtede epidemiske sygdomme frembyder hyer
især forhold, der kan belyse visse
karakteristiske sider ved forløbet af de
smitsomme febersygdomme i det hele taget.
Kopperne giver således livsvarig
uimodtagelighed (immunitet) for sygdommen,
dvs. individet kan ikke få sygdommen
igen. Immuniteten kommer selv efter et
let tilfælde, hvilket er princippet i
vaccinationen. Pesten viser, hvorledes
epidemier hos mennesket kan hænge sammen
med epidemier hos dyr, og hvorledes
sygdommen kan overføres fra disse ved
stik af insekter, en viden, der er ganske
afgørende ved epidemibekæmpelsen.
Koleraen er en typisk infektion af
tarmkanalen, hvor bacillerne udskilles med
afføringen, der er kilden til epidemiens
fortsættelse, så denne sygdom er
eksempel på, hvorledes visse sygdomme kan
bekæmpes blot ved god hygiejne. I
modsætning hertil overføres influenzaen fra
individ til individ med udåndingsluften,
dråbeinfektion, og her spiller hygiejnen
ingen større rolle ved bekæmpelsen. Selv
et moderne samfund er hjælpeløst, når
den spanske tager fat.
Kopper..
Smitstoffet, der er. »ultravisibelt* og
således ikke kan ses i almindeligt
mikroskop, findes på den syges hud og
i hans tøj, ligesom det kan spredes ved
dråbeinfektion. Alle aldre angribes, ja,
børn kan fødes med fuldt udviklede
kopper. Inkubationstiden (d. v. s. antallet af
dage fra smitteøjeblikket til sygdommen
viser sig) er ca. 14 dage. Kopperne
bryder ud efter nogle dages høj feber. De
viser sig først som røde knopper, der
bliver til blærer, hvis indhold er
materie. Er der blod i blærerne, er
tilfældet. særlig alvorligt (sorte kopper).
Vikingerne og korsfarerne bragte
sygdommen vidt omkring. Med Columbus kom
den til Amerika og udryddede hele
folkeslag. I det 18. årh. døde i Europa 45 mill.
mennesker af kopper. Jenner opfandt
vaccinationen mod kopper. Niels Finsen
påviste, at d^ skæmmende koppe-ar
kunne undgås, når patienten behandledes i
rødt lys. Sygdommen findes nu kun, hvor
vaccination ikke er gennemført.
Pest.
Pestbacillen blev fundet i 1894 af
franskmanden Yersirt og japaneren Kita-
zato. Før en epidemi udbryder, iagttages
stor dødelighed blandt rotter (rottepest).
Til mennesket føres smitten ved stik af
lopper og væggetøj. Man har flere
former af pest. Byldepest, hvor bacillerne
slår sig ned i lymfeknuderne, der bliver
til bylder, og lungepesten (den sorte
død). »Sortedøden« fra det 14. årh. er
den uhyggeligste farsot, der nogensinde
er gået over landene. En fjerdedel af
Europas befolkning døde. I det 14. årh.
indførtes i kampen, mod sygdommen,
karantænen (af det franske
»quarantai-ne« = 40 dage), således at nyankomne
skibe ikke måtte søge forbindelse med
land før denne frists udløb.
Kolera.
Kolerabacilleri blev opdaget af R. Koch
1883. Den findes i vandet i floder, åer
og kloaker, men kan. ikke trives i vin og
øl. Hovedsymptomet ved kolera er
voldsomme, vedholdende diarréer. Sunde
individer kan meget vel være
smittebærere. Sygdommen stammer fra Asien og
kom i forrige århundrede til Europa via
Rusland. 1853 var Skandinaviens
kolera-år. Under første verdenskrig hærgede
koleraen på østfronten.
Influenza.
Sygdommen skyldes ikke bakterier,
men »ultravisibelt« virus. Smitstoffet
kommer fra den syges luftveje og
spredes med udåndingsluften til andre
mennesker. Inkubationstiden er fra 6 timer
til 2 dage. Høj feber og svær
medtaget-hed 3-5 dage efterfølges af lang periode
med træthed og nervøsitet.
Lungebetændelsen er den farligste komplikation,
idet den ikke effektivt kan behandles
med de i øjeblikket til rådighed stående
midler. Uhyggeligste komplikation er
sovesygen, der kan blive til den stærkt
sjæleligt og nervemæs^igt invaliderende
kroniske sovesyge. De senere
århundreder har budt på store epidemier med
25-30 års mellemrum. Sidste store
epidemi var 1918-1920. Sygdommen blussede
op ialt 4 gange. I 1918 døde på få
måneder 6 mill. mennesker i Europa af
sygdommen. Tabene i verdenskrigen var små
ved siden af det antal ofre, som den
»spanske« krævede i årene efter krigen.
Her i landet døde 3-5 pct. af de angrebne,
og blandt de hospitalsbehandlede med
komplikationer indtil halvdelen.
175
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
