Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sundhed og sygdom - Betingelser for at opnå høj alder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sundhed og sygdom
Betingelser for at opnå høj alder.
I de moderne samfund er i dette
århundrede antallet af yngre individer
aftaget, medens der er sket en stigning
i antallet af ældre. I Danmark var 1
1911 og i 1940 henholdsvis 33 pct. og 25
pct. under 15 år, medens antallet af
personer over 65 år var steget med ca.
18 pct., nemlig fra 6,6 pct. til 7,8 pct.
Denne udvikling fortsættes. De gamle i
samfundet er blevet et problem. Inden
for lægevidenskaben har dette vist sig
ved dannelsen af en ganske ung
videnskab, der udelukkende beskæftiger sig
med aldersproblemer (geriatri). Hvad
ved vi om de faktorer, der gør sig
gældende, når det drejer sig om at opnå at
blive gammel?
Arvelighed og konstitution,
I nogle familier opnår individerne
højere alder end i andre. En gammel
statistik viser, at ca. 20 pct. af personer,
hvis forældre begge blev over 80 år
gamle, også opnåede denne alder, lilev
kun een af forældrene over 80, blev 10
pct. af næste generation over 80 år,
hvorimod kun 5 pct. af dem blev over
80, når ingen af forældrene nåede denne
alder. Arveligheden spiller i det hele en
ganske dominerende rolle. Ved
undersøgelser inden for visse slægter, der var
kendt for, at medlemmerne opnåede høi
alder, har man således fundet, at også
de familiemedlemmer, der havde levet
et usundt liv (fattigdom, haardt slid,
alkoholisme) blev ældre end andre, på
trods af deres ugunstige levevilkår.
Omvendt findes der slægter, hvor levetiden
er kort selv med de gunstigste
miljøforhold.
Også legemstypen, konstitutionen, har
betydning. Det menes f. eks., at de brede,
velnærede typer (pyknikere) lever
kortere end de lange, spinkle (asthenikere).
Levevilkårenes betydning.
Den fattigste, legemligt hårdt
arbejdende befolkningsklasse har kortere
gen-nemsnitslevetid end middelklassen. Dette
viser, at kårene, man Jever under, dog
også må tilskrives betydning. Folk som
læger og større forretningsdrivende, der
må formodes at leve under et større
sjæleligt pres end andre døgnet rundt,
har ligeledes stor dødelighed Chøjt
blodtryk, hjertesygdomme). Professionelle
boksere og brydere, der jo er udsat for
svære legemlige belastninger, har kort
gennemsnitslevetid, hvorfor de f. eks.
ved tegning af livsforsikring stilles lan^t
ugunstigere end andre. Det samme
gælder dykkere og andre erhverv, der under
deres arbejde ofte er ude for, at der
stilles for store krav til funktionen af
hjerte og lunger. Der er således ikke tvivl
om, at kårene, man lever under, har
væsentlig betydning. Vitaminrig, sund
kost i hellere for små end for store
mængder virker livsforlængende. Hvile,
ferier, god nattesøvn og middagssøvn
virker i gunstig retning. Kaffe og te
selv i rigelig mængde gør ikke skade.
Såvidt man kan se, har et mådeholdent
tobaksforbrug intet at sige. Derimod
trækker stort alkoholforbrug, særlig det
daglige forbrug gennem år, fra i levetid.
Tjenere, restauratører og andre erhverv,
der vides at have let adgang til alkohol,
er således også ugunstigt stillede ved
tegning af livsforsikring.
Legemsvægten.
Fede mennesker lever som anført
kortere end magre. I de yngre år giver
undervægt ganske vist højere dødelighed,
men i de ældre aldersklasser kan man
regne undervægt som noget gunstigt. I
ÖO-års alderen giver en undervægt på
10 kg en dødelighed på kun 85 pct. af det
normale, medens en overvægt på 10 kg
giver stor dødelighed, nemlig 112 pct. i
forhold til det normale. »Man kan grave
»in f/rav med tænderne,« siger man. En
anden floskel udtaler, at man kan trække
så mange år fra sin levetid, som
maveomfanget er centimeter større end
brystomfanget!
Menneskets tilstand.
Et menneske er så gammelt som dets
pulsårers tilstand angiver, d. v. s. sunde
organer iøvrigt nytter intet, hvis
karforkalkningen har angrebet de vigtige
pulsårer i hjerte og hjerne.
For den gamle gælder det mere end for
andre, at vel er det vigtigt med den
legemlige sundhed. Vigtigere er dog den
sindets ligevægt, som gør det muligt med
smilende overbærenhed at opleve alle
tilskikkelser og tage glæder og skuffelser
med humor og ro. Den, der får lært
dette, lever som regel længe og godtl
178
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
