Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sundhed og sygdom - Dødsårsager før og nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sundhed og Mygdom
Dødsårsager Jør og nu.
Middellevetiden,
I det sidste århundrede har fordelingen
af antallet af de forskellige dødsårsager
helt skiftet karakter. Baggrunden for
dette er tildels, at middellevetiden siden
midten af forrige århundrede og til
1930-40 her i Danmark er øget med 22,6 år for
mænd og med 22,3 år for kvinder. Den
stærkeste stigning er sket i årene før
1921, og man vil se, at stigningen er
stærkest for mændenes vedkommende.
Middellevetiden for nyfødte drenge var i
1Ä40 og i 1940 henholdsvis 40,9 år og
63,5 år, og de tilsvarende tal for
kvindekønnet var 43,5 år og 65,8 år. Da hver
levealder har sine karakteristiske
sygdomme, betyder dette en hyppigere
optræden af de sygdomme, der er knyttet
til den højere levealder. Udredningen af
de forhold, der har medvirket til at
forlænge den gennemsnitlige levetid er ikke
saa ligetil, men mere effektiv
epidemi-bekæmpelse, kampen mod tuberkulosen,
barselsfeberen, difterien o. s. v. ligesom
kontrollen med levnedsmidler og
drikke-vand, pasteuriseringen, vaccinationen,
højere levestandard m. v. er faktorer, der
her maa regnes med.
Dødeligheden,
Dødeligheden pr. tusind indbyggere
var i året 1800: 23,9, i året 1850: 20.4,
i året 1900: 14,2, og de laveste tal nåedes
i årene 1942-43, da tallet var dalet til
9,6. I 1944 steg tallet dog igen, nemlig til
10,2, for en del beroende på de mange
mord, drab og ulykker i forbindelse med
krigen. I forhold til andre lande er
dødeligheden i Danmark blandt de
laveste. Dette må skyldes det sunde klima,
den store landbefolkning, den jævne
indkomstfordeling, den høje folkeoplysning
og de kun få sundhedsfarlige erhverv.
Industrilande som Frankrig, England og
Rusland har langt større dødelighed.
Det er særlig dødeligheden ved
infektionssygdomme, der er gået ned de
sidste ca. 100 år, I midten af forrige
århundrede døde således ca. 15 gange så mange
af akutte infektioner som i dag. 11921 var
antallet af dødsfald på grund af
lungetuberkulose næsten 9 pr. 10.000
indbyggere. Dette tal var i 1944 faldet til 3,3,
altså i løbet af 20 år faldet til langt under
halvdelen. Og i de sidste år har
lægekunstens berigelse med stoffer som
penicillin, sulfapræparaterne og
streptomyci-12*
net bragt dødeligheden af sygdomme som
lungebetændelse og meningitis ned på tal,
der er lavere, end man tidligere turde
drømme om at nå.
Børnedødeligheden.
Børnedødeligheden (d. v. s. antallet af
børn. der dør i det første leveår) er
faldet fra U pct. i 18W til 4-5 pct. i 1944.
En ikke uvæsentlig del af den i
befolkningen konstaterede nedgang i
dødeligheden må således tilskrives nedgangen i
børnedødeligheden Efter 1938 faldt
børnedødeligheden særlig stærkt, et
forhold, der må sættes i forbindelse med
lovmæssig indførelse af
sundhedsplejersker. Dødeligheden er stadig størst blandt
børn født uden for ægteskab (og
fremdeles størst blandt drengebørn). De ugifte
mødres ringere kår under og efter
svangerskabet må være skyld heri. Disse børn
er ofte flaskebørn, og dødeligheden for
disse ligger altid langt højere end for
brystbørnene. Børnedødeligheden er
iøvrigt forskellig i de forskellige
samfundsklasser: Blandt 10.000 mødres børn i
1926—30 døde således blandt dem, der
beskæftigedes ved husgerning 1.640 børn,
af gårdejeres børn 679, af ufaglærte
arbejderes børn 960, af faglærte arbejderes
børn derimod kun 722 og blandt
»åndsarbejderes« børn det mindste Antal,
nemlig kun 483. Dette viser kårenes store
betydning og anviser een af de veje, man
må gå, for at bringe dødeligheden
yderligere ned, nemlig bedre økonomiske kår
og bedre folkeoplysning,
Alderssygdomme.
Efter som middellevetiden øges, stiger
antallet af dødsfald af de sygdomme,
der er knyttede til de højere alderstrin,
d. v. s. åreforkalkning, hjertesygdomme,
højt blodtryk, hjerneblødning og kræft.
I femåret 1926—30 døde af tuberkulose 3,7
pct., af infektionssygdomme 5,5 pct.,
medens der af de nævnte alderssygdomme
døde 30 pct. og af kræft alene 12,5 pct.
Antallet af selvmord og ulykkestilfælde
er stigende. Af selvmord forekommer nu
ca. 700 årlig. Ved ulykkestilfælde dør
12—1300 årlig.
Sammenfattende kan man sige, at
medens dødeligheden ved
infektionssygdomme, specielt tuberkulose, samt
børne-dødellgheden før l tiden var
dominerende, forårsages nu langt flere dødsfald
af åreforkalkning og kræft.
179
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
