Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arbejde og løn - Socialpolitik i Danmark, Sverige og England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arbejde og løn
svangerskab, fri lægeundersøgelse af
børn, mælkehjælp til svangre og
ammende mødre, samt skolelægeordningen.
De fleste af disse sundhedsfremmende
og sygdomsforebyggende
foranstaltninger kommer gratis alle til gode uden
trangsgrænser.
De socialmedicinske foranstaltninger
og de andre befolknings- eller
familiepolitiske ydelser peger hen imod en
socialpolitik, der med rette lægger vægten
på forebyggende forholdsregler, og som
omfatter hele befolkningen, og som
desuden — i modsætning til den
traditionelle socialforsikring — ikke gør
ydelserne afhængige af et sommetider ret
tilfældigt tilknytningsforhold til en
for-sikringsgren med tilhørende kontingent.
For den danske socialforsikrings
område synes udviklingen i udlandet at vise
hen imod en forenkling og
sammenar-bejdning af lovgivning og ydelser,
samtidig med at disse kommer til at dække
hele befolkningen. For forsorgens
vedkommende —> herunder børneforsorgen
— synes udviklingen at tendere mod en
større -hensyntagen til lægevidenskabens
(herunder f. eks. psykiatriens) erfaringer
og mod en mere individualiseret
behandling af det enkelte tilfælde. Både
udviklingen i retning af forebyggelse og
individualisering forudsætter en særlig
uddannelse af socialrådgivere, en opgave,
som her i landet i stigende omfang løses
af Den sociale Skole.
Sverige.
Sociallovgivningens udvikling i
Sverige minder i hovedtrækkene om den
danske udvikling; man har begrænset
fattighjælpen og udbygget
forsikringsordningerne, omend igennem lang tid
i langsommere takt end i Danmark; ved
siden heraf er der i den seneste tid skabt
en betydningsfuld familiepolitisk
lovgivning.
Inden for socialforsikringen har
Sverige i efterkrigstiden gennemført to
vigtige love, nemlig om folkepension og om
sygeforsikring.
Den nye svenske folkepensionslov, som
trådte i kraft 1948, omfatter hele folket;
dens ydelser er mere uafhængige af
pensionistens øvrige indtægter end den
danske alders- eller invaliderente, og dé
finansiéres dels ved de forsikredes
bidrag, dels af staten. Pensionen
suppleres mange steder med kommunale
tillæg, og den er gennemgående større end
den danske rente. Loven omfatter også
enkepension.
14*
Den svenske sygekasselov, som endnu
ikke er trådt’ i kraft, omfatter
ligele-ledes hele folket; den vil give større
dagpenge end den danske sygekasseordning,
men giver kun delvis betaling af
lægehjælpen.
På det familiepolitiske område
indtager Sverige en førende stilling i
Norden. Allerede før krigen indførtes en
omfattende hjælp i anledning af fødsel,
og under og efter krigen er den
familiepolitiske lovgivning blevet udvidet, bl. a.
med et almindeligt børnebidrag på 260
kr. årligt, der udbetales til alle børn
under 16 år. Som andre familiepolitiske
ydelser kan nævnes mødre- og
børne-hjælpsinstitutionernes virksomhed,
skolebespisning, beklædning til skolebørn,
husmoderhjælp, frie ferierejser og
rekreationsophold for mødre og børn, samt
en række foranstaltninger indenfor
boligpolitikken. Familiesynspunktet ||S
familiepolitikken er snarere et synspunkt
end en politik 4- har således i højere
grad i Sverige end i Danmark tjent til/
løftestang ved gennemførelsen af
forskellige, også af andre grunde
ønskværdige, sociale love.
Der forberedes reformer indenfor
forsorgen.
England.
Den engelske sociallovgivning har
ligesom den danske og den svenske været
spredt i talrige speciallove.
Beveridge-planen, der udarbejdedes under krigen
af en kommission med Sir "William
Be-veridge som formand, sammenfattede,
udvidede og moderniserede den hidtil
gældende socialforsikring.
Beveridge-planen byggede på tre forudsætninger,
en høj beskæftigelsesgrad, en
folkeom-fattende sundhedslovgivning og en
fa-miliehjælpsordning.
Familiehjælpsordningen gennemførtes
i 1946 og giver hvert barn — undtagen
det første i hver familie — 5 sh
ugentlig indtil det 15. eller 16. år. Den
suppleres med fri skolebespisning og gratis
mælk til alle børn.
På grundlag af Beveridgeplanen og
samlingsregeringens hvidbog fremlagde
labourregeringen forslag til en
folkefor-sikringslov, der trådte i kraft i 1948. Den
omfatter hele befolkningen, hviler på
den tvungne forsikrings princip og har
gennemført en vidtstrakt administrativ
forenkling og ensartethed i ydelserne.
Ydelserne omfatter dagpenge i tilfælde
af sygdom og arbejdsløshed, pension,
forskellig hjælp til enker og enkebørn, bi-
211
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
