Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernbaner - Jernbaner og bjerge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jernbaner
Jernbaner og bjerge.
Jernbaner overvinder bjerghøjder.
Danmarks højeste punkt
— Ejer Bavnehøj — ligger
172 m over havet, og dette
kan godt anvendes som et
udtryk for, at
overvindelsen af højdeforskel ikke
har været noget særlig
stort problem ved bygning
og drift af jernbaner her
til lands. Den eneste
landsdel her i Danmark, hvor
overvindelsen af højde har
spillet nogen rolle, er
Østjylland, hvor købstæderne
ligger dybt nede ved
fjordene, medens baglandet
ligger forholdsvis højt.
Bortset fra ganske enkelte
strækningsafsnit på
Københavns S-bane, hvor der
findes stigninger på op til
25,3 °/oo, er den største
stigning for D.S.B.s
hovedbaner 10,8 °/oo på
Sjælland-Falster, 11,9 °/oo på Fyn og 13,4 °/oo i
Jylland. På sidebaner i Jylland findes
enkelte steder stærkere stigninger, så-
Fig. 2. Linieudviklingen mellem Muot
og Preda på Albulabanen i Schweiz.
Fig. 1. Sløjfe ved stationen Brusio i Sydøstschweiz.
ledes ligger D.S.Rs største stigning på
strækningen Mommark
Færge—Sønderborg H med 26,5 °/oo.
Saa snart man rejser i udlandet
opdager man, at man mange steder ikke
er sluppet så nemt over
vanskelighederne som i Danmark. Norge, Tyskland,
Frankrig, Schweiz, Østrig er de os
nærmest liggende lande, hvor man kan
studere jernbanernes kamp og særlige
foranstaltninger for at overvinde
højdeforskellen og for at betvinge
bjergtinderne.
I disse og andre bjerglande findes
følgende former for jernhaner:
Almindelige adhæsionsbaner.
Tandhjuls- eller tandstangsbaner.
Tovbaner og svævebaner.
Adhæsionsbaner, som normalt
anlægges med stigninger paa indtil 45 °/oo,
overvinder højdeforskellen i terrænet
ved kunstige linieforlængelser, f. eks.
ved at køre frem og tilbage i
side-dalene. til den hoveddal, i hvilken banen
er ført op, eller ved anlæg af sløjfer,
som ofte ligger i tunneller.
I Europa findes de i teknisk
henseende berømteste anlæg i Schweiz.
Fig. 1 viser en 360°-sløjfe ved
stationen Brusio paa Berninabanen i
Sydøstschweiz, som har den største
stigning i Europa 70 °/oo. Sløjfen er udført
med radier på 50 og 70 .m. Ved kryds-
251
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
