Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernbaner - Jernbaner og bjerge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jernbaner
ningspunktet er der anlagt
en viadukt med 10
åbninger å 10 m.
På fig. 2 ses sløjfer i
forbindelse med tunneler
paa Albulabanen i Kanton
Graübünden i
Sydøst-schweiz. Albulabanen, som
er udført med en sporvidde
på 1 m, en største stigning
på 35 °/oo og mindste
kurveradius paa 120 m, har to
kunstige linieforlængelser.
Den ene ligger mellem
stationerne Filisur og
Bergün, hvor den
naturlige afstand på 7,5 km
mellem stationerne er
blevet forøget med 1200 m.
Den anden, som er delt i
to grupper, ligger mellem
Bergün og Albulatunnelen, hvor den
naturlige afstand på 12,5 km er blevet
forlænget med 6.000 m.
Billedet viser linieudviklingen
mellem Muot og Preda. Den fra dalen
kommende bane er midt i billedet, hvor
viadukten begynder, ført ind i en
sløjfe-tunnel, hvis øvre tunnelmund ses
nederst på bjergskråningen. Banen føres
så på en viadukt over Albulafloden og
ved en cirkelbue tilbage igen over
floden ind i en ny sløjfetunnel, hvis øvre
tunnelmund ses til højre i billedet. Man
ser Albulabanen i tre forskellige højder.
I enkelte tilfælde har man på
adhæ-sionsbaner indlagt
tandhjulsstræknin-ger, som muliggjorde en væsentlig
forøgelse af den pågældende stræknings
Fig. 3. Pilatusbanen. Før banen elektrifiteredes,
anvendtes denne dampvogn.
FigEn af de nye elektriske vogne, der kan tage
40 passagerer (Pilatusbanen).
stigning. På disse baner var
lokomotiverne så indrettet til kørsel både ved
almindelig adhæsion og ved tandhjul,
hvilket krævede dobbelt maskineri.
Tandhjulsstrækningerne er dog i tidens
løb igen blevet fjernet, idet
elektrificering, indførelse af tungere lokomotiver
og i visse tilfælde omlægning af banen
har medført, at højdeforskellen kunne
overvindes uden tandhjul.
Tandhjuls- eller Tandstangsbaner
anvendes ved egentlige bjergbaner, det
vil sige baner, som forbinder en
bjergtinde eller et bjergplateau med dalen.
Her er højdeforskellen i reglen så stor,
at adhæsionsbaner selv ved kunstig
linieforøgelse ikke kan overvinde højden.
■j’^j .:.......... Verdens stejleste tand-
hjulsbane er Pilatusbanen
ved Vierwaldstättersee i
Schweiz, som fra
Alpnach-stad (441 m o. h.) fører op
til Pilatus-Kulm (2070 m
o. h.). Højdeforskellen på
1629 m overvindes på 4583
m, hvilket’ svarer til en
gennemsnitlig stigning på
ca. 350 °/oo.
Maksimalstigningen er 480 °/oo, altså
ca. 1:2.
Banen, som blev taget i
brug i 1888, er som den
eneste tandhjulsbane i
verden udstyret med vandret
liggende tandstang ■—
system Locher — således, at
tandhjulsindgrebet sker fra
siden. Man befrygtede
nemlig, at man på grund
af banens store stejlhed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
