- Project Runeberg -  Den store Humor : en psykologisk Studie /
10

(1916) [MARC] [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Humor som Totalfølelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kunde overskue det, som om det var et Maleri eller et
Skulpturarbejde. Rousseau’s Undfangelse af Kulturproblemet frembyder
lignende Træk.

Et tredie Exempel. Efter lang Tids Overvejelse har jeg taget en
Beslutning i en vigtig Sag. Mit hele Væsen, det vil sige, al Tanke,
Følelse og Stræben, samler sig paa ét Punkt, i ét Ønske, som dog
er mere end et Ønske, idet jeg allerede ser mig selv ifærd med at
udføre Handlingen, og idet dens Virkninger, som jeg vedkender
mig, aftegne sig for mig i mere eller mindre klare Omrids. Jeg
mener at mærke, at Noget fra mit Indre, maaske fra mit Inderste,
strømmer ud i den forestillede Fremtid, i hvilken Handlingen skal
foregaa. Hele mit Selv, saaledes som det nu engang er, faar Luft
i Afgørelsen, kommer gennem den til at aande ud.[1]

Et sidste Exempel henter jeg fra Ludvig Feilbergs rige Samling
af Enkelttilstande. Feilbergs Styrke og Svaghed er, at han er
altfor optagen af Enkelttilstande; men han beskriver dem med
Mesterskab. Totaltilstande er han tilbøjelig til at se ned paa som mindre
ægte. De lade sig heller ikke saa let gribe i Flugten, og kunne
ikke beskrives saa anskueligt, som f. Ex. følgende lille Oplevelse.
„En lille, frisk affalden grøn Kastanie laa paa Stenbroen under
Holbergs Træ ved Siden af nogle affaldne Smaagrene, ældre
affaldne Kastanier og halvvisne Kastanieblomster, der af Vinden
var fejede sammen. Det var overraskende at se, hvor den var
smuk i denne Omgivelse; det var den slet ikke, medens den sad i
Træet. Tvertimod vakte den lille piggede Ting, der mindede om,
at Blomsternes Tid var forbi, dengang nærmest Mishag. Her var
den ganske ejendommeligt hyggelig. Man kunde ikke lade være
at lægge Mærke til den.“[2]

2. Disse Exempler paa Enkelttilstande ere med Villie ikke
valgte blandt de simpleste. De have det Særkende, at et
mangfoldigt Indhold samler sig i hvert af dem om en forholdsvis enkelt
ydre eller indre Oplevelse. Selv om vi havde valgt ganske simple
Enkelttilstande, vilde det dog have vist sig, at der stedse


[1] Smlgn. om Beslutningens Psykologi min Psykologi i Omrids paa
Grundlag af Erfaring
VII B, 2, (Sjette Udgave p. 409—411).
[2] Ludvig Feilberg: Samlede Skrifter, I p. 172.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:54:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhhumor/0012.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free