Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Humor som Totalfølelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forudsættes Betingelser, der skyldes Menneskets tidligere Erfaringer.
Tusinder have set grønne Kastanier ligge i Fiolstræde uden at
opleve, hvad Feilberg oplevede, og den Prisopgave, der lod Kultur
problemet opgaa for Rousseau, er bleven set af Mange, uden at
virke, som den virkede paa ham. Ogsaa Enkelttilstande kunne
altsaa have en historisk Karakter. Om Individer ved Forsøg over
den fysiologiske Tid reagere sensorisk eller motorisk, vil, i hvert
Tilfælde i Begyndelsen, bero paa deres Øvelser og Vaner. I Smaat
som i Stort viser det sig, at vor Nutid ikke kan forstaas uden vor
Fortid. Men i ganske særlig Grad gælder dette om Totaltilstande,
som bestemmes ved en lang Række af forskellige Oplevelser. En
hver af disse Oplevelser har fremkaldt sin Enkelttilstand, og det
er gennem disse Enkelttilstande, at en Totaltilstand kan blive til.
Forudsætningen er, at de ikke forsvinde sporløst, men efterlade
sig Dispositioner, som kunne medvirke ved senere Tilstandes Op
staaen. Al Genkendelse og al Genkaldelse saavel som al Efter
tanke beror herpaa. Ikke mindst virker denne Ophoben paa Fø
lelseslivets Omraade. Gennem Skiften af Glæde og Sorg, Haab
og Frygt, Begejstring og Nedstemthed kunne nye, varige Grund
stemninger arbejde sig frem. Under Brydning med nedarvede Dis
positioner udformes der gennem Oplevelsernes Række, hvad vi i
en mere uvilkaarlig, naturbunden Form kalde Temperament, og
ved mer eller mindre bevidst Stræben og Handlen kalde Karakter.
Jeg har i min Psykologi (V 8., 5) indført Udtrykket realt Jeg for
at betegne, hvad der saaledes dels er Forudsætning for, dels Virk
ning af Oplevelsernes Indflydelse paa de sjælelige Tilstande.
For at forebygge en Misforstaaelse, der selv hos fortræffelige
Psykologer er altfor hyppig, maa det udtrykkeligt fremhæves, at
dette reale Jeg ikke behøver at være Genstand for Bevidsthed hos
Individet selv. Det behøver ikke at afføde nogen „Jeg-Forestilling" .
At Ordet „jeg" forholdsvis tidligt bruges, betyder Intet; det er
fra først af et blot Navn, et Navn, om hvilket Barnet senere til sin
store Forundring opdager, at det er et Navn, alle Mennesker med
samme Ret gøre Krav paa at have. Der kan være en herskende
Interesse og Stræben — og dermed et realt Jeg — uden at der
dannes nogen Forestilling derom, — uden at det bliver Objekt.
Det reale Jeg kan undergaa endog meget indgribende Ændringer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
