Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Humor som Totalfølelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46 HARALD HØFFDING
I
betyder at være sig sine Forudsætninger, sit Stade bevidst i saa
høj Grad, som det overhovedet er muligt.
Opgaven for nærværende Afhandling er den at undersøge den
psykologiske Mulighed for et paa den store Humor grundet Livs
stade. Naar Psykologien beskæftiger sig med Sjælelivets mere kon
krete og komplicerede Tilstande, maa den være klar over, at den
har med Typer, individuelle Former, særegne sjælelige Helheds
dannelser at gøre. Hvad den raader over af almene Synspunkter
eller Hypoteser, kan anvendes til, i deres Sammenspil at kaste Lys
over saadanne Dannelser ; men det vil være umuligt at bevise Nød
vendigheden af, at disse Dannelser overhovedet opstaa og beståa.
Man kan kun undersøge Betingelserne for en sjælelig Helhed, naar
den virkeligt foreligger. En saadan Undersøgelse kan afgive gavn
lige og ofte højst nødvendige Korrektiver overfor Tilbøjeligheden
til at anvende en Gang for alle opstillede Skemaer paa det virkelige
Sjælelivs Omraade. -—
Det er maaske heller ikke overflødigt at bemærke, at nærvæ
rende Afhandling er psykologisk, ikke æstetisk. Begrebet Humor
spiller ganske vist en Rolle i Æstetikens Historie, og fra den poeti
ske Literatur kan der hentes gode Exempler til at belyse det. Men
saadanne Exempler skulle i denne Afhandling kun benyttes, hvor
der er Sandsynlighed for, at det er Livserfaring, der ligger til Grund
for den literære Fremstilling. Allerede Henry Home, der i sine
„Elements of Criticism" (1762) ch. XII gaar ud fra den ældre, oven
for omtalte Betydning af Humor, skeiner imellem Forfattere, der
benytte humoristisk Form, og saadanne, der ere „Humorister i Ka
rakter", og hvis Værker derfor uvilkaarligt faa Humorens Præg.
„Swift og Fontaine vare," siger han, ..Humorister i Karakter, og
deres Skrifter ere fulde af Humor. Addison var ikke Humorist i
Karakter, og dog raader der i hans Prosaskrifter en saa fin Hu
mor". En nyere fransk Literaturforsker har bemærket, at medens
man i ..klassiske" Værker kan undgaa at tænke paa Forfatteren,
røbe de ..humoristiske" Værker nødvendigvis Forfatterens Tem
x) Til denne Opfattelse af Addison kommer ogsaa Mary Suddard i sin
ovenfor nævnte Afhandling. Humoren var for ham væsentligt en Frem-
stillingsform, tildels et Sikkerhedsmiddel. — Om Swift med Rette er at
kalde Humorist, i snevrere Betydning, skal senere drøftes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
