Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Hovedformer af Humor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84 HARALD HØFFDING
Tid til at dvæle ved, hvad der nu ikke mere har praktisk Be
tydning.
22. De i det Foregaaende skildrede Humortyper staa Selvhev
delsen nærmere, end de staa Hengivelsen. Overlegenhed og Sinds
højhed, Vemod og Længsel kunne dog danne Grundlag for en
Spøgen med egen og Andres Færd og Skæbne, der er forbunden
med positiv Værdsættelse af deres Handlen og Liden. I Modsæt
ning til den Udviklingsgang, der fra den oprindelige Selvophol
delsestrang fører i Retning af Egoisme (Psykologi VI C, 1), ere
disse Typer Følger af en Udvikling, der har udelukket Hildethed
i det egne isolerede Jeg og dets Interesser. Og det er i Kraft af
stor Energi, at denne Frigørelse er naaet i Livserfaringens Skole.
Der kan da danne sig en Totalfølelse overfor Livets Modsætnin
ger og Omskiftelser, der ikke blot er betinget ved, at disse have
grebet ind i Menneskets egen isolerede Existens.
Denne Frigørelse fra Modsætningen mellem egen og fremmed
Skæbne bliver endnu fuldstændigere, hvor Humoren udvikler sig
paa Grundlag af Sympati (i Betydning af umiddelbar Medglæde
eller Medsorg). Her er der fra første Færd en Forbindelse
mellem Mennesket og det, der sætter dets Følelse i Bevægelse.
I Modsætning til den Enheds- eller Helhedsfølelse, der her en
Gang for alle forbinde Subjekt og Objekt, kan Meget, der ellers vilde
staa som Genstand for Haan og Uvillie, tåges paa spøgende
Maade, fordi det intet Øjeblik glemmes, at der bag det ligger en
Værdi, som maaske endog indirekte lægger sig for Dagen i selve
det Latterlige. Det er ogsaa her det dybe Grundlag, der gør Hu
mor mulig. Modsætningen til Haan er her den størst mulige, og
dog forsvinder Muligheden for Spøg ikke; det er netop den, der
gør Humor til en Totalfølelse.
Som jeg har vist i min Etik (IX, 1), vilde det være urigtigt,
uden videre at stille Sympati i Modsætning til Selvhævdelse.
Hengivelse kan være en Fortsættelse af Selvhævdelse. Den be
høver ikke at være en rent passiv Tilstand, men kan være Ud
tryk for en Kraft, der formaar at omfatte Andet og Mere, end
hvad Selvopholdelsen kræver. Her kan det store Ord gælde, som
er sagt om Kærlighed, at den bærer Alt, taaler Alt, overvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
