Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Tragik og Humor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104 HARALD HØFFDING
kan han meget vel sætte sig ind i Situationer, der for hans eget
Vedkommende ikke komme ud over Mulighedernes Verden, dels
erkender han, at Tragedien aabenbarer en Grænse for Harmonien
mellem Værdi og Virkelighed. Men han giver ikke Afkald paa at
være Helt, fordi han ikke er tragisk. Han fører sin Kamp for at
hævde sig selv gennem Fastholden af sin Overbevisning om Livets
Sammenhæng og Værdi trods alle Disharmonier i det Enkelte.
Denne Kamp kan føre ham lige til Grænsen af det Tragiske. Skal
denne Grænse overskrides, da bliver Spørgsmaalet, om han kan
undergaa den Metamorfose, uden hvilken den tragiske Helt ikke
bliver til.
I Gunnar Gunnarson’s storslaaede ßog, «Borgslægtens Historie",
hedder det om en ung Mand, der vilde opgive Alt for at drage
om som Asket og Profet (IV, p. 117): «Det faldt ham intet Øje
blik ind, at han allerede havde lidt et Nederlag, — at dette Liv,,
han havde besluttet at føre, ingen Rod ejede i hans egen Sjæl,
ingen Forudsætning havde i hans tidligere Liv. Han vidste ikke,
at Lidelsen er et Skæbnens Gode, der kun bliver faa Mennesker
skænket i saa fuldt Maal, at de helt blive istand til at se bort fra
eget Ve og Vel og kun leve og tænke for Andre og føle Tilfreds
stillelse derved. Han vidste ikke, at kun hos Smertens Udkaarne
dør al Egenkærlighed."
Bedre kan Forholdet mellem Tragiken paa den ene Side og det
harmonisk-menneskelige Livsstade, Humoren repræsenterer, paa
den anden Side, ikke udtrykkes. Den Lidelse, der bliver tragisk,
er ikke vilkaarligt frembragt eller opsøgt. Den kommer, naar
Skæbnen banker paa Porten, uden at denne Banken (som hos
Beethoven) er Indledning til en Symfoni.
30. For Kierkegaard var Humor et Stade, der har det religiøse
Stade over sig. Og al sand Religiøsitet var for ham af tragisk
Karakter. Hos det Menneske, der skal være i Tilstand af Religion,
maa efter Kierkegaards Opfattelse Gudsforestillingen virke om
dannende paa hele Livsførelsen. Intet menneskeligt Forhold kan
have Værdi i sig selv, men har kun Værdi, naar det bevidst
underordnes og omdannes ud fra det Evigheds- og Uendeligheds
synspunkt, Gudsforestillingen fører til at anlægge. Af Modsæt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
