Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Tragik og Humor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
TRAGIK OG HUMOR
den som en Drømmeverden, over hvilken man kan glemme den
stedse henrindende Tidsexistens. Men der er et inderligt Baand og
en stadig Vexelvirkning mellem Erindring og Liv. Erindringens Ver
den befolkes stadig fra de Oplevelser, det handlende Liv medfører,
og Handlingens Liv besjæles af, hvad der bevares i Erindringen.
Ved Opdagelser af nye Værdier virker Erindringen stedse med.
Muligheden af Tragik skal ikke bestemme hele Livet eller
Synet paa Livet. Naar Humor betyder Troskab mod Livet, fordi
den giver det Ringe og det Hæmmende dets Plads ligesaavel som
det Store og det Hjælpende, saa fører den ogsaa til at gaa den
tragiske Skæbe imøde, hvis denne virkeligt er en Følge af, at man
har været tro mod Virkeligheden og dens Opgaver. Her falder
da Modsætningen mellem Humor og Tragik bort, og der viser sig
Muligheden af en energisk gennemført kontinuerlig Overgang fra
det ene Stade til det andet. Der er da intet Spring, eller, om der
er et Spring, saa er Kontinuiteten ikke brudt, naar Springet virke
ligt fører over paa den anden Side. Et Spring betyder jo dog ikke
uden videre et Fald. Det frie Menneske, hvis Tanke ikke sysler
med Døden, men med Livet, vil dog gaa i Døden for ikke at for
nægte, hvad der ene gør Livet værdt at leve og at tænke over.
Humoristen kan godt blive bestyrtet, ligesom Prospero, da han,
fordybet i sine Syner, havde glemt Kaliban og hans Sammen
sværgelse. (Hvor Mange er det ikke i Aaret 1914 gaaet som
Prospero!) Men bag den store Humor ligger stedse Troen paa
Muligheden af nye Værdiers Udløsning. Hvis alle Værdikilder i
Verden vare udtømte, vilde der ikke længere være Mulighed for
den Totalfølelse, vi kalder Humor, — ja, ikke for nogensomhelst
Totalfølelse. Det Samme vilde være Tilfældet, dersom Tilværelsen
skulde vise sig at Være saa tragikomisk, at der var bundne (poten
tielle) Værdier nok, men ingen Mulighed for at udløse dem. Dette
vilde Humoristen ikke kunne tåge humoristisk. Han maatte da
indrømme, at Tragedien fik det sidste Ord. Ja, hvis det saa endda
var Tragedie, med al den Inderlighed og Højhed, den kan frem
kalde! Men hvis Tilværelsens Værdikilder hørte op at rinde, vilde
der indtræde en fremskridende Svækkelse og Sløvelse af det
menneskelige Aandsliv, og den sidste Akt af Menneskelivets
Drama vilde just ikke faa det Ophøjedes Præg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
