Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Tragik og Humor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106 HARALD HØFFDING
fattelse er Menneskets Pligt at gaa ind i. Det er villet Tragik.
Den kommer ikke over Mennesket, men Mennesket skal komme
til den. Den skyldes ikke Sammenstød, der kun falde i Enkeltes,
ikke i Alles Lod. Men den er den højeste Form for menneskeligt
Aandsliv.
I de to Pseudonymer Frater Taciturnus (Stadier paa Livets Vej)
og Johannes Climacus (Uvidenskabelig Efterskrift) har Kierke
gaard fremstillet Repræsentanter for, hvad han forstod ved Humor.
De staa begge med Hatten i Haanden overfor det religiøse Stade.
Dette er konsekvent fra Kierkegaards eget Stade, efter hvilket til
sidst Lidelse blev den afgørende Maalestok for Aandslivets Højde 1).
Men det stemmer ikke med Begrebet Humor, saaledes som dette
i det Foregaaende er udviklet. Efter dette er et tragisk Forhold
en Skæbne, der kan hidføre en alvorlig Prøve, men ikke Noget,
det er Enhvers Pligt at opleve.
For Humoren er al Værdi ikke indeholdt paa noget enkelt Sted
i Tid og Rum. Der er en stadig Mulighed for at opdage og opleve
nye Værdier i Verden, til samme Tid som der er klar Bevidsthed
om, at hvis Sætningen om Værdiens Bestaaen gælder, saa er det
i hvert Tilfælde ikke de empiriske Værdier, der beståa. Gives der
evige Værdier, saa kundgøre de sig gennem Lovene for de em
piriske Værdiers Opstaaen og Forgaaen, om vi kunde finde disse
Love. Evighed og Tid ere for Humoristen ikke absolute Modsæt
ninger, saa at der nødvendigvis skulde være et smertefuldt Spæn
dingsforhold mellem dem. Evigheden er ikke Noget, der ventes
eller ligger langt ude i Tiden. Den er et stedse Nærværende, be
tegner den store Lovmæssighed, der gør al Udvikling i Tiden for
staaelig. Vi forudsætte den stadigt, hvad enten vi se tilbage eller
gaa fremad. Kierkegaards Sætning, at vi forståa baglængs, men
leve forlængs, er ikke ganske rigtig. Ti hin store Lovmæssighed
er af Betydning for vor Fremstræben, ikke mindre end for vort
Tilbageblik; gennem Erindringen om Fortiden bestemmes, hvad vi
kunne gøre i Nutiden for at forberede Fremtiden. Humoren ser
ikke Virkeligheden som et Frafald fra Evigheden, men ser netop
enhver Virkelighed som en enkelt Strækning af en evig Strøm.
Kierkegaard’s Humorister se paa romantisk Vis Erindringens Ver
x) Smlgn. Danske Filosofer, p. 165—67.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
