Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Forstaaelse og Humor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
FORSTAAELSE OG HUMOR
sikkert umuliggøre den humoristiske Virkning, ligesom det i
Goethe’s «Faust" vilde gaa for Mefistofeles’ Vedkommende. Man
maa stille sig paa Guds Standpunkt i Forspillet og sige, at der nu
engang ogsaa maa gives saadanne Fyre. 1) Det er i Kraft af dette
Princip, at Falstaff gør sin humoristiske Virkning. Derfor virker
det skurrende og skærende, naar Prins Henrik, saasnart han er
bleven Konge, forstoder sin gamle Staldbroder med haarde Ord.
Som’ Bradley træffende siger i sin Afhandling «The Rejection of
Falstaff" (Oxford Lectures p. 259): «Shakespeare havde her skabt
saa vidunderligt et Væsen og sat ham saa fast paa hans intellek
tuelle Trone, at Forsøget paa at støde ham fra Tronen igen ikke
kunde lykkes." Shakespeare var her ikke tro mod det Billede af
det virkelige Liv, han havde skabt, mod den Virkelighed, der ikke
blot frembød Karakterer som den bekymringsfulde Konge, den
fremstormende Hotspur og den heltemodige Prins Henrik, men
ogsaa havde en Plads til gamle Hans, hans Vid og hans Meriter.
34. VortVerdensbillede kan og maa ændres i Mangt og Meget
under fremskridende Erfaring, og selv om vi stole paa, at Foran
dringerne følge den Lov, vi hidtil have sporet, saa er Begrebet
Virkelighed dog et Idealbegreb, og Begrebet Sandhed — som den
størst mulige Sammenhæng mellem det størst mulige Antal af
lagttagelser — indeholder en Opfordring til stedse fortsat For
sken. 2) En absolut fast Baggrund er kun en mulig Antagelse, saa
x) Ligesom Gud betragter Mefistofeles humoristisk, saaledes ogsaa om-
vendt. Mefistofeles’* Humor overfor Gud („Von Zeit zu Zeit sch’ ich den
Alten gern") betinges ved, at han ser Gud som et Element i sin egen,
mefistofeliske Verdensorden; ud fra denne kunde han fra sin Side have
sagt om Gud: „Es muss auch solche Kauze geben!" — Ogsaa i mindre
Dimensioner kan en saadan gensidig Humor gives. En gammel Skole-
kammerat af mig, som var bleven en ivrig Politiker, sagde i sin Tid til
mig, da vi havde talt om min videnskabelige Interesse, at han oprigtigt
talt saa humoristisk paa alt Saadant og kun vurderede det efter dets Be-
tydning paa det politiske Marked. Med den bonhomie, som han stedse
bevarede, føjede han til, at han godt kunde forståa, om jeg fra mit Syns-
punkt ogsaa tog hans politiske Stræben humoristisk. Jeg tror dog, at ingen
af Delene slog ganske til.
2) Smlgn. Psykologi YD. — Den menneskelige Tanke, p. 257—262;
289 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
