Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Forstaaelse og Humor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
FORSTAAELSE OG HUMOR
med Modsætningen mellem Forstaaelse og Uvidenhed. Humo
ristens Standpunkt er træffende angivet i Udtrykket docta igno
rantia, saaledes som dette i den tidlige Renæssance opstilledes af
Nicolaus Cusanus. x) Humoristens Stade betinges intellektuelt ved
Modsætningsforholdet mellem Tilværelsens rige Fylde og den fulde
Forstaaelse. der til hver given Tid staar til Raadighed. Intet af
af disse Modsætningsled kan falde bort, uden at det hele Stade
ændres. Kaster man Vrag paa den rationelle Udformning, fordi
den ikke kan rumme Alt, ender man i Mystik, der igen hurtigt
falder tilbage til Dogmatiken. 2)
35. Paa lignende Maade staar Humoristen overfor den Kends
gerning, at Mennesker, selv de skarpest tænkende Mennesker, af
vige i saa høj Grad fra hverandre i deres Verdensanskuelse. Hi
storien viser, at forskellige Videnskaber til forskellige Tider have
gjort Fordring paa at være den eneste eller den højeste Videnskab.
Saaledes var for Hobbes Fysiken Et og Alt, for Moleschott Kemien,
for Hegel Logiken, for Bergson den vitalistiske Biologi, medens
for Leibniz og Lotze en afsluttende Verdensanskuelse kun kunde
naas gennem Anvendelse af psykologiske Analogier paa Tilværel
sen idethele. Selve de Brydninger, der opstaa mellem de forskel
lige Forsøg paa at tyde Tilværelsen ud fra en af dens enkelte
Sider, optager Humoristen i sin- Verdensanskuelse som etVidnes
byrd om, hvorledes vi Mennesker nu engang ere stillede overfor
Tilværelsen. Han kan heri med Sibbern finde et Exempel paa, at
al Udvikling, ogsaa Tankens, foregaar sporadisk. Han sympatiserer
med enhver grundig og ærlig Stræben efter at gøre et ålment
Synspunkt gældende, alt imedens han fastholder Opgavens Storhed
og Uendelighed. Denne Modsætning betinger, som allerede sagt,
en væsentlig Side af hans Totalfølelse.
Jeg har engang for mit eget Vedkommende forsøgt at beskrive
2) Den nyere Filosofis Historie I, p. 81.
2) Da Nicolaus Cusanus havde skrevet sin mærkelige Bog De docta
ignorantia [1440) rejstes der en interessant Diskussion om, hvorvidt man
behøvede at vedligeholde Indsigten i Erkendelsens Betingelser, naar man
engang havde indset, at den var begrænset. Nogle mente, at Konsekven-
sen maatte blive ren Mystik. (Autour de la docte ignorance. Par Van-
steenberghe. Miinster 1915.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
