Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Forstaaelse og Humor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122 HARALD HØFFDING
en Form for denne Totalfølelse. Da jeg ikke kan give nogen bedre
Beskrivelse, og da den, jeg i sin Tid gav. desuden er den Text,
jeg i nærværende Afhandling har søgt at udvikle nærmere, saa
hidsætter jeg den her (efter «Den menneskelige Tanke" p. 377 f.)
«Der gives et Standpunkt, paa hvilket der gennem Livets Blan
ding af Tragedie og Komedie, af Sejr og Nederlag, er vunden en
Grundstemning, som paa en Gang har Karakteren af Alvor —
formedelst det Store, der er oplevet, og den Smerte, det ofte har
kostet, — og af Ironi overfor ethvert Forsøg paa i Billeder at ville
udtrykke, hvad der i sin Fylde og ved sine Modsætninger spræn
ger enhver Form, man forsøger at slaa fast. Den Livsanskuelse
eller Livsfølelse, der saaledes opstaar, fastholder Overbevisningen
om en stor Enhed i Tilværelsen, hvad Værdier saavel som alle
andre Emner og Elementer angaar, og kan derfor vende sig spø
gende mod Livets Tilskikkelser, fordi de ere magtesløse overfor
hin Forvisning, ligesaavel som mod Forsøgene paa at udsige det
Uudsigelige. Spøgen faar dog Vemodets Karakter, fordi der stadigt
føles en Modsigelse ved, at det Store saa ofte er knyttet til det
Ringe, og ved, at det ikke lykkes at faa sagt et afsluttende Ord
om Livets Kærne og Livets Kaar. Bag Ironien og Vemodet vil
der ligge en stor Resignation, snart mere praktisk, snart mere
kontemplativ, — snart bitter, snart frejdig." —
Jeg har for mit Vedkommende lært at betragte den store Humor
som en af de ideale menneskelige Livstyper, og det er den, jeg
mest sympatiserer med. Men der kan jo gives baade en ulykkelig
og en lykkelig Kærlighed. (Smlgn. § 26 og § 32). Og baade ulyk
kelig og lykkelig Kærlighed til Noget kan føre til Forstaaelse.
At den store Humor, saaledes som den her er beskreven, i og
for sig skulde være det højeste Livsstade, kan, som tidligere ud
talt, ikke hævdes. Den store praktiske Stræben paa den ene Side,
den tragiske Lidelse paa den anden Side kunne begge være højere
Livsstader end Humor. Som vi senere (Kap. IX) ville se, kan ogsaa
Erkendelsesglæden udvikle sig til Totalfølelse og blive det Cen
trale i Sjælen, og det vil ikke være de ringeste Aander, hos hvem
dette sker. Noget Tilsvarende vil ogsaa kunne ske med den kunst
neriske Trang. Det er da her, ligesom ved den praktiske Stræben,
en stor Opgave, der tager Sindet fangent og drager al Energi til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
