Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Handling og Humor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDLING OG HUMOR 127
Moders Hus, der brænder, og hans egen Kæreste, der rider til
Kirke som en Andens Brud:
Det Alt tilhobe jeg stod og saa
oppe fra Livets Vidder;
et højere Lys over Synet laa —
men se, det kan nu Ingen forståa,
som nede i Sværmen sidder.
Noget Saadant har Goethe sandsynligvis tænkt paa, naar han
har kaldt Humor for Hjerteløshed, og naar han tillige mente, at
Humor ikke har nogen Lov eller noget Hold i sig selv og derfor
let udarter til Vilkaarlighed. (Brev til Zelter. 30. Oktbr. 1808.) 1)
Han tænker paa mange Romantikeres lunefulde Leg med Alt
mellem Himmel og Jord, som ikke levnede Tid til alvorlig kunst
nerisk Gennemarbejdelse. Og dog er, siger han, «Naturens og
Kunstens højeste, ja, eneste Operation Udformningen (die Ge
staltung), og indenfor Formen igen Individualiseringen (die Spezi
fikation), der fører til, at enhver Ting bliver og vedbliver at være
et Ejendommeligt og Betydningsfuldt." — Snarere maatte man
vel sige, at naar Humoren kunstnerisk ikke fører til Udformning
af individuelle Skikkelser, er det enten, fordi Humoristen ikke er
Kunstner, eller fordi han ikke i Virkeligheden er Humorist (i den
Betydning, Goethe selv tager Ordet, naar han taler om Sterne).
Den store Humor, saaledes som den i det Foregaaende er be
skreven, vil, hvor der er kunstnerisk Evne, netop føre til med
Interesse at sysle med det Enkelte, indtil det staar fuldt udpræget
i sin Ejendommelighed, den Ejendommelighed, der netop giver
det Værdi og bestemmer dets Plads indenfor det store Hele. Den
store Humor kan ikke tænkes uden en dobbelt Interesse, Interesse
baade for det Hele og det Enkelte.
38. Men ligger der overhovedet ikke en Fare i en Totalfølelse
som Humor, i hvilken saa mange forskellige, tildels indbyrdes
*) I Kierkegaard’s Papirer VI p. 38 findes et Stykke med Overskrift:
„Replik af en humoristisk Individualitet". Hvad han skildrer her, er en
Blaserthed og Indifferentisme der ikke stemmer med den Maade, hvorpaa
han, omtrent samtidigt, i «Uvidenskabelig Efterskrift" har karakteriseret
Humor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
