Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Handling og Humor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128 HARALD HØFFDING
modsatte Elementer ere forenede? Vil en saadan Forening af
Modsætninger ikke let føre til, at der sker en Udjevning eller
Udligning, som svækker, — at der slaas ind paa en Middelvej,
saa at den frugtbare Energi, Modsætningerne netop i deres extreme
Form kunne udløse, falder bort? — Denne Bemærkning skyldes
en ung Ven, med hvem jeg ofte har drøftet Emnet for denne Af
handling. Jeg tror, at enhver Totalfølelses Tilbliven kan medføre
en Fare, idet dens Elementer forbindes saaledes, at de ikke læn
gere udløses hvert for sig. Det er Sammensmeltningens Klang
farve eller Organisationens Lov, der nu bestemmer, hvorledes der
reageres overfor en ny Oplevelse. Der er jo idethele en Fare i
ethvert opnaaet Resultat, enhver afsluttet Tilstand, hvad enten den
nærmest har Følelsens eller Erkendelsens Præg. Istedetfor at be
tragtes som Stade for ny Orientering og nyt Arbejde bliver en
saadan Tilstand let en Afslutning af Liv og Virken. Men i og for
sig ligger det ikke i Begrebet Totalfølelse, at denne skal være
en definitiv Afslutning. Den kan meget vel kun betyde en Station
paa Vejen, et praktisk Opgør, der er nødvendigt for at kunne fort
sætte Livet saaledes, at Fortidens Oplevelser kunne komme Frem
tiden til Gode. Men der er desuden en Omstændighed af almin
delig psykologisk Interesse, som i denne Sammenhæng er af
Betydning.
En Totalfølelse har væsentligt Karakteren af Sindelag, ikke af
Sindsbevægelse. Den skyldes jo en Sammenfatten af en Række af
Oplevelser, som hver for sig have fremkaldt mere eller mindre
dybtgaaende Sindsbevægelser og derigennem have afsat blivende
Spor i Sindet. Og den betegner en fast Retning, i hvilken Fø
lelseslivet nu er slaaet ind, selv om der kan opstaa Svingninger
eller Krusninger. Og naar Bevægelsen i denne Retning begun
stiges eller hæmmes, vil der stadigt kunne udløses Sindsbevægel
ser, som saa ofte ere af helt anden Natur end Sindelaget (Smlgn.
§ 2 og § 7). Kærlighed til en Sag, man har gjort til sin, kan afføde
Kamplyst, hvor det gælder om at forsvare den. Og det, at denne
specielle Sindsbevægelse er bleven udløst i Sagens Tjeneste, kan
saa igen virke tilbage paa selve Totalfølelsen overfor Sagen, ændre
dens Klangfarve eller bringe et nyt Element ind i den hele Or
ganisation. Istedetfor den stille Syslen med Følelsens Genstand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
