Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Humor og Filosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148 HARALD HØFFDING
som han forklarer ved Indflydelsen af Hegel. — Han kunde have
føjet til: og af Teologien.
Men det var kun overfor Kierkegaard’s Opfattelse (i Dispu
tatsen), at Sibbern havde Ret i sin Paastand, at Ironi og Humor
udelukke hinanden. Ironi kan, som vi have set (§ 18), meget vel
være en Form for Humor. Og en historisk Undersøgelse fører
netop til det Resultat, at dette er den mest træffende Betegnelse
for Sokrates’ Standpunkt.
Den sokratiske Ironi var væsentligt en Metode, den velbekendte
analytiske Metode. Denne bestaar i at gaa ind paa en Antagelse
og fra den at gaa tilbage til dens Forudsætninger, som saa enten
kunne stemme med eller stride mod andre Forudsætninger eller
Antagelser, som hyldes af den, der hævder hin Antagelse. Saa
ledes gaar Sokrates med tilsyneladende Alvor ind paa, at den,
han taler med, virkeligt forstaar, hvad han siger sig at vide. Ved
at drage alle Konsekvenser af denne Antagelse kommer han da
ofte til at blotte Uvidenheden eller Selvmodsigelsen hos den fra
først af saa tillidsfulde Deltager i Samtalen. Det ser ud, som om
det var en Sport, Sokrates her øvede, og utvivlsomt har han havt
Tilfredsstillelse ved at øve den Tankevirksomhed, hans Metode
krævede. Men det gjaldt for ham ikke om Spøg og Leg. Den
ironiske Behandling skulde ægge til nyt, alvorligt og selvstæn
digt Tankearbejde, og dette var det, Sokrates egentligt vilde. Der
laa Sympati, «Erotik" , bag Ironien. Spøgen var gennemsyret af
den alvorligste Interesse for Mennesker. Dette viser sig især i
nogle Udtalelser i Platon’s «Apologi" og «Symposion", der ifølge
nyere Undersøgelser 1) ere at betragte som sokratesbiografiske. I
«Apologien" (p. 29 C) siger Sokrates: Saa længe jeg er istand
dertil, vil jeg ikke høre op at stræbe efter Sandhed («at filoso
fere"), og hvem det saa er, jeg træffer paa, vil jeg sige til ham:
skammer du dig dog ikke over at tragte etter at faa saa mange
Penge, saa megen Anseelse og Ære som muligt, medens du ikke
bekymrer dig om Indsigt og Sandhed og om, at din Sjæl kan
blive saa god som muligt. Og Alkibiades vidner (i «Symposion" p.
215—216), hvor betagen og fængslet han blev i Samtale med
x) Heinrich Maier: Sokrates. Sein Werk und seine geschichtliche
Stellung, Tubingen 1913. p. 106 ff; 137 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
