Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Humor og Filosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
HUMOR OG FILOSOFI
Rousseau dog lærte at forståa, at der gives en naturlig Kultur,
kom Carlyle aldrig ud over den skarpe Modsætning, som han i
enkelte Øjeblikke, under sit sygelige og heftige Sinds Indflydelse
udtrykte paa den voldsomste Maade. Og dog havde han i sin
Humor og i de Tanker, der dannede dens Baggrund, Betingelser
for at naa ud over denne Modsætning.
Den romantiske Humor naaede, derpaa er Carlyle det største
Exempel, ikke til den fulde Sammensmeltning eller Organisation.
De Modsætninger, der ikke kunde indgaa fuld, indre Forbindelse,
gjorde sig da gældende i successiv Kontrast. Det berettes om
Carlyle, at naar han paa sin barske Vis havde revet ned paa Alt
i Verden, kunde han pludseligt holde inde og gennem en kraftigt
frembrydende Latter vende tilbage til mere jevne Regioner. Hans
egne Profettirader maatte da komme til at staa for ham selv i et
komisk Lys.1)
52. Ifølge den psykologiske Karakteristik, der i det Foregaaende
er given af den store Humor, har den en afgjort realistisk Karak
ter og er derfor bleven kaldt Troskab mod Virkeligheden. Naar
den, som det synes, sjeldent findes hos fremragende Filosofer,
maa Grunden, som ovenfor sagt, især søges i, at det bliver den
intellektuelle Interesse, om hvilken Alt samler sig for dem, og
som derfor komme til at bestemme den raadende Totalfølelse.
Ofte kan Grunden ligge i en utaalmodig Idealisme, der fører til
at betone Modsætningen til Erfaringen mere end Sammenhængen
med den. James Sully (Essay on Laughter. p. 397. 401), som
ogsaa har gjort den lagttagelse, at Filosofer sjeldent ere Humo
rister, finder Grunden i, at Filosofen af sine Studier fjernes for
*) Henry James den Ældre (William James’ og Novelleforfatteren
Henry James’ Fader) beskriver en kostelig Scene fra Carlyle’s Tebord.
En Amerikaner disputerede med Carlyle om Politik. Carlyle blev vold-
sommere og voldsommere i sine Repliker, og Mrs. Carlyle traadte der-
for Gæsten paa Foden for at faa ham til at holde op med det farlige.
Tema. Men Amerikaneren raabte højt: «Hvorfor træder De ikke paa
Deres Mands Tæer, Mrs. Carlyle? Han er sikkert værre end jeg!" Hele
Selskabet brast i hjertelig Latter, og Carlyle førte an. (Henry James:
Some personal recollections of Carlyle. Literary Remains. Boston 1897.
p. 454).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
