Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Humor og Filosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166 HARALD HØFFDING
Forhold til Videnskabens Lære saavel som til Religionens Dog
mer, og til alle praktiske Bestræbelser. Alle disse Ting regner
han til Klæderne, eller til Lapperne, der sættes paa Klæderne.
Han staar overfor saadanne Bestræbelser med en Blanding af
Spot og Medlidenhed. Naar Carlyle saa hyppigt siger «stakkels"
om et Menneske, et det dels Sympati, dels Foragt, der udtrykkes
ved dette Ord. Paa drastisk Maade skildrer han det i hans Øjne
Meningsløse i at arbejde for Sandhed og Retfærdighed i Verden.
Og dog var hans Hjerte varmt. Og han holdt af den sunde, spon
tane Latter, kunde selv le hjerteligt, og mente, at det Menneske,
som blot én Gang havde let af sit fulde Hjerte, kunde ikke være
helt slet (se § 13). Men hans Latter gik underligt ved Siden af
den ofte bitre Spøg eller brød igennem som en Kontrastvirkning
til denne. Carlyle er Humorist ved sin Sans for Modsætningen
mellem Kærne og Skal og ved sin Forstaaelse af, at Skallerne
skifte og maa skifte. Men hans Idealisme er, ligesom Romantikens
idethele, af den utaalmodige Art, der krævede Alt eller Intet, og
saa ved denne tilsyneladende modige Fordring i Virkeligheden
spærrede sig inde i Fantasiens og Stemningens Verden. Der mang
lede et positivt Baand mellem Hovedtanken og dens specielle
teoretiske og praktiske Anvendelser, hvilke han derfor heller ikke
vilde anerkende som Anvendelser. Hans übændige Temperament
fik ham til at håane, hvad han i Kraft af sit eget Princip maatte
have anerkendt som nødvendigt, skønt ufuldkomment Udtryk for
Realitet. Der ytrede sig her en hemmelig Tvivl hos ham.
Man har med Rette fremhævet, at det er det moderne
Livs komplicerede Forhold, som forvirre og forstemme ham. Hans
Tanke bevægede sig stedse om de simple, brede Kendsgerninger
i Livet. Da han fra sin Ensomhed i Højskotland blev hensat til
Edinburgh og London, traadte det civiliserede Liv ham imøde med
al sin Mangfoldighed i Forsken og Tragten. Som Rousseau x) stod han
uforstaaende og forkastende overfor sin Tids Kultur. Men medens
’) Det var efter Carlyle’s eget Sigende Rousseau’s «Confessions", som først
havde vakt ham til dybere Eftertanke. (Ifølge hvad han har fortalt
Emerson, der igen fortalte George Eliot det. Se George Eliofs Life, as
related in her letters and journals. New edition. p. 104). Dette var mig
ikke bekendt, da jeg skrev min Karakteristik af Carlyle i «Den nyere
Filosofis Historie." (Niende Bog) og i «Mindre Arbejder" 111 p. 125.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
