Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tapetmager: ja, det maa jeg sige, jeg veed ikke hvor høit
han i denne Henseende kan kømme. See, dum
Alvorlighed gjør man altid rigtigst i at forvandle til Spøg,
og saa kommer Alvoren, Alvoren: at Paulus er
Apostel; og som Apostel har han igjen intet, slet intet
Svogerskab hverken med Plato eller Shakespeare eller
Stilister eller Tapetmagere, de ere alle (Plato lige saa
fuldt som Shakespeare og som Tapetmager Hansen)
uden nogen Sammenligning med ham.
Et Genie og en Apostel er det qvalitative
Forskjellige, ere Bestemmelser, som høre hjemme hver i sin
qvalitative Sphære: Immanentsens og Transcendentsens:
1) Geniet kan derfor vel have noget Nyt at bringe,
men dette forbinder igjen i Slægtens almindelige
Assimilation, ligesom Differentsen „Genie“
forsvinder, saasnart man tænker Evigheden; Apostelen
har parodoxt noget Nyt at bringe, hvis Nyhed,
netop fordi den er væsentlig parodox og ikke en
Anticipation i Forhold til Slægtens Udvikling,
bliver bestandigt, ligesom en Apostel bliver i al
Evighed en Apostel, og ingen Evighedens
Immanents sætter ham væsentligen paa lige Linie med alle
Mennesker, da han er væsentligen paradox
forskjellig. 2) Geniet er hvad han er ved sig selv ɔ:
ved det han er i sig selv; en Apostel er hvad han
er ved sin guddommelige Myndighed. 3) Geniet
har kun immanent Teleologie; Apostelen er
absolut parodosk teleologisk stillet.
1. Al Tænken aander i Immanentsen, hvorimod
det Parodoxe og Troen danner en qvalitativ Sphære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
