Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Tankens Psykologi (Funktioner) - C. Dømmen - a. Domsdannelse - b. Hindringer for Domsdannelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74 I, Tankens Psykologi.
lag. Ligesom disse er den en Form, i hvilken Bevidstheden
søger Enhed og Harmoni i sit Indhold, og den er ligesom de et
Stadium i den stadige Brydning af Ligheder og Forskelle.
Den lader baade Ligheds- og Forskelsforholdet komme til
deres Ret i videre Grad, end de mere elementære Former
formaaede.
Dommen selv kan indgaa som Led i Eftertankens fort
satte Arbejde. Slutningen forholder sig til Dommen, som
Dommen til Begrebet. Domme kunne forbindes til Slutninger,
naar identiske Begreber kunne indsættes fra den ene Dom
i den anden. Forholdet mellem Forudsætninger og Slutsæt
ning er analogt det mellem Subjekt og Prædikat i Dommen
og det mellem Anskuelse og Begreb. Paa alle Trin kan Efter
tanken kun føre til en højere Grad af Bevidsthed om, hvad
der er indeholdt i dens Emner. I Begrebet bliver den sig
Anskuelsens Indhold bevidst, i Prædikatet Subjektets, i
Slutsætningen Forudsætningernes.
b. Hindringer for Domsdannelse.
26. Der dannes ingen Dom, naar to Anskuelser eller to
Led i en Associationsrække afløse hinanden saaledes, at det
første Emne er forsvundet, naar det andet træder op. Hvis
den tidligere omtalte Hund, der troede" at gaa sin Herre
imøde, helt havde glemt denne Tro", naar det viste sig, at
det var en Fremmed, der kom, vilde den ingen Skuffelse føle
og ikke have Anledning til nogen Dom. Og selv naar de mod
stridende Emner, Forestillingen om Herren og Synet af den
Fremmede, mødes og pludseligt afløse hinanden, saa der
føles en Skuffelse, er det ikke sagt, at denne fører til en
Dom. (Det vilde have været den negtende Dom: det var
ikke min Herre"). Kontrasten, Sammenstødet kan udgøre hele
Oplevelsen. Erfaring viser, at man til en vis Grad maa have
frigjort sig fra en Oplevelse for at kunne omsætte den i en
Dom. Det er Mere end Retorik, naar Shakespeare baade
i et Lystspil og i en Tragedie lægger sine Personer Ytringer
i denne Retning i Munden. Taushed er Glædens bedste He-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
