Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Tankens Psykologi (Funktioner) - C. Dømmen - b. Hindringer for Domsdannelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. b. Hindringer for Domsdannelse. 75
rold; jeg vilde kun være lidet lykkelig, dersom jeg kunde
sige, hvor lykkelig jeg er," siger Claudio (Stort Besvær for
Ingenting 11, 1). Det værste er ikke over os endnu, saalænge
vi kunne sige: dette er det Værste," udbryder Edgar (Kong
Lear IV, 1). Hvad der i Erindringen eller i den udenfor staa
ende Tilskuers Sind former sig til en Dom, behøver ikke i
selve Oplevelsen at formes saaledes. Det er en hyppig psy
kologisk Fejl, at man lægger Domme ind, hvor den umiddel
bare Oplevelse lagde Beslag paa Sindets hele Energi. Vi
have truffet denne Fejl allerede ved den umiddelbare Gen
kendelse, som man ogsaa har villet opfatte som en Dom.
Skuffelse kan, som ethvert Kontrastforhold, formuleres som
en Dom, men behøver ikke at medføre en saadan.
Langt snarere end at medføre en Dom, der udtrykker,
hvad der er sket, vil Skuffelsen, naar den ikke fører til fuld
stændig Slappelse, men naar der er Energi tilovers endnu,
føre til en mere eller mindre utaalmodig Fordring, et Krav
paa, at det Ventede skal komme. Sammenstødet mellem For
ventningens fyldige Billede og den fattige Virkelighed føder
Kravet. Hos Børn fremtræder Kravet ikke blot før Dommen,
men ogsaa før Spørgsmaalet. Eller rettere, Spørgsmaalet er
fra først af en Fordring. Det rent teoretiske Spørgsmaal for
udsætter stedse en vis Udvikling, — en Afsvaling.
Spørgsmaalet kan være et Bestemmelsesspørgsmaal, idet
der staar et Hele for Bevidstheden, indenfor hvilket der er
en Del, som ikke er udfyldt. JDer savnes f. Ex. Tids- eller
Stedsbestemmelse ved en Begivenhed. Her bestaar Svaret
i en faktisk Angivelse, Fremførelse af et Emne, hvorved
Manglen udfyldes. Ved Afgørelsesspørgsmaalet, der forud
sætter et højere Udviklingstrin end Bestemmelsesspørgsmaa
let, gør Modsætningen mellem to hinanden udelLikkende Hel
hedsbilleder sig gældende, og Svaret maa enten være Ja eller
Nej. (Er han død? Er Klokken ti?). Dog er Forskellen mel
lem de to Arter af Spørgsmaal ikke absolut; ti ogsaa ved Af
gørelsesspørgsmaalet drejer det sig om Udfyldning af en
Helhed, nemlig en Helhed, der omfatter begge de to hin
anden udelukkende Helheder. Ved Spørgsmaalet Er han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
