Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Tankens Psykologi (Funktioner) - C. Dømmen - b. Hindringer for Domsdannelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78 I. Tankens Psykologi.
lende Sætninger, der ikke afvise en Tvivl om Rigtigheden af
det Fortalte, ikke fortjene Navn af Domme. En fortællende
Dom vil, naar den er Mere end Eftersnak, være Frugten af
en Analyse af Begivenheder eller Beretninger, altsaa af et
Tankearbejde, selvom den ikke staar i Modsætning til en
Tvivl.
Derfor have Sigwart og Lotze (og i Oldtiden Mene
demos fra Eretria) med Rette frakendt de negative Domme
Plads mellem de i logisk Henseende simple eller primære
Domme. Sigwart kalder den negative Dom en Dom om en
Dom, nemlig en Dom, hvis Indhold er, at en anden Dom ikke
gælder*). Naar Hermann Cohen ikke er enig heri**),
er det, fordi han overser Forskellen mellem positive Domme
i deres simpleste Form og den specielle Art, der kan kaldes
bekræftende Domme; med disse, ikke med hine, maa de nega
tive Domme logisk set paralleliseres.
27. Domsdannelsen kan, som vi have set, hindres ved, at
Erindringen om et af Emnerne falder bort, eller ved, at ikke
alle Emner, der ere nødvendige til Dommens Fuldendelse, ere
givne, saa at kun Fordring eller Spørgsmaal ere mulige. Det
kan dernæst ske, at en Dom kun dannes for at afvises, saa
at Negtelsen raader. Der gives endnu en Maade, paa hvil
ken en Dom kan hindres i at hævde sig i Bevidstheden, nem
lig naar der tillige optræder en anden Dom, med hvilken
den viser sig uforenelig. Der opstaar da et Problem. Ordet
Problem betyder egentligt det Forelagte", Opgave". Der
kan i denne almindelige Betydning allerede siges at være et
Problem stillet, naar der savnes nærmere Bestemmelser.
Fordringen og Spørgsmaalet stille altsaa allerede Problemer,
idet de stille den Opgave at finde Bestemmelse og Afgørelse.
I snævrere og skarpere Betydning opstaar Problemet, naar
to Domme – enten to positive Domme, eller en positiv og
en negativ, eller to negative — staa som uforenelige.
•) Sigwart: Logik l I. p. 119; 260. — Lotze: Logik. p. 61. — Kfr. ogsaa Berg-
son: IJévohition créatrice. p. 312. — Om Menedemos se Diog. Laert. 11., 135.
**) Logik der reinen Erkenntnis. Berlin 1902. p. 89.
Man kunde kalde den ene Art Problemer Udfyldnings-
problemer, den anden Art Frigørelsesproblemer. Ved den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
