Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Tankens Psykologi (Funktioner) - C. Dømmen - c. Subjekt og Prædikat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90 I. Tankens Psykologi.
det logiske Subjekt og er ikke Prædikat; man kunde ellers,
mener han, med samme Ret gøre alle Attributer til Prædi
kater, hvilket vilde være en tvungen Omtydning af den
sproglige Udtryksmaade*). Men netop den sproglige Ud
tryksmaade skeiner mellem to forskellige Tilfælde her. Hvor
Tonen ligger paa Kvantitetsbestemmelsen, er denne termi
nus ad qvem, Slutforestillingen. Og hvor Kvantitetsbestem
melsen ikke er betonet, maa den være vunden ved en tid
ligere Dom, saa at vi i hvert Tilfælde have en sekundær Dom
for os.
H usserl indrømmer, at alle attributive Benævnelser mid
delbart eller umiddelbart ere udsprungne af Domme. Men
han mener, at disse tidligere Domme have vi ikke mere
Noget at gøre med**). Dette er nu i en vis Forstand rigtigt.
Men Hovedsagen er, om en vis Art Attributer (f. Ex. de kvan
titative) medføre Domsakter af en vis særegen Art. Og det
er dette, der maa benegtes. Naar Husserl priser Benno Erd
man, fordi han har Mod til at følge den naturlige Mening af
Ordene" (Wortsinn), – og naar han tilføjer: Ich halte es
mit ihm fiir gewiss, dass ’alle S sind P’ ein rein affirmatives
Urteil ist ... das ’alle’ gehørt zum Subjekt," — saa maa dertil
svares, at man slet ikke kan udtale sig om Sætningen alle
S ere P", uden man kender Betoningen; denne hører nemlig
ogsaa med til Ordmeningen" (Wortsinn) — i hvert Tilfælde
hører den til Meningen (Sinn)!
Det er mærkeligt, at to saa skarpsindige Tænkere som
Erdmann og Husserl endnu kunne drøfte den logiske Betyd
ning af Sætningen uden at tåge Hensyn hverken til Betonin
gen eller til den hele Sammenhæng, i hvilken den enkelte
Sætning forekommer, og til hvilken man maa gaa tilbage for
at se, hvor Tonen skal lægges, d. v. s. hvor det logiske Præ
dikat ligger. Enhver kyndig Oplæser véd dette. Og det er
forlængst udtalt i den gamle L’art de penser (Port-Royal’s
Logik), at man kun ved at agte paa den Sammenhæng, i
hvilken en Sætning forekommer, kan afgøre, hvad der er det
*) Logik I. p. 325—329.
**) Archiv fur systeinatische Philosophie. 1903. p. 114. — Logische Untersuchun-
gen. ij. p. 438.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
