Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Tankens Psykologi (Funktioner) - C. Dømmen - c. Subjekt og Prædikat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
C. c. Subjekt og Prædikat.
logiske Subjekt, og hvad der er Idet logiske Prædikat: lAiniqiie
et veritable regle est de regarder par le sens cc dont on affirme.
et cc qu’on affirme. Car le premier est toujours le sujet, et
le dernier I’attribut [o: le prédicat], en quelque ordre qu’ils
se trouvent (11, 9).
Det gør i denne Sammenhæng Intet til Sagen, at Domme
med kvantitativt bestemte Subjekter faa en ganske særlig
metodisk Betydning paa Grund af den store Vigtighed, Tæl
ling, Maaling og Vejning have for Forskningen. Dette har In
tet at gøre med Dommenes rent logiske og psykologiske Ka
rakter. Her drejer det sig om, at man ikke af Forskelle i de
sproglige Udtryk lader sig forlede til at antage Artsforskelle
med Hensyn til Domsakters saavel som til Dommes logiske
Betydning.
33. Det vil nu være paa Tiden at fremdrage Forskellen
mellem den psykologiske og den logiske Betragtning af Dom
men. Logisk set er det egentligt kun Forholdet mellem Dom
mens to Led, det kommer an paa, medens det psykologisk
set kommer an paa den Proces, ved hvilken Tanken fra
Udgangsforestillingen naar til Slutforestillingen. Logisk set
er det tilsidst ligegyldigt, med hvilket af de to Led vi be
gynde, naar kun Forholdet mellem dem staar klart og be
stemt. Men psykologisk set gaa vi i hvert enkelt Tilfælde
ud fra en vis Forestilling og gaa derfra over til en anden;
hin bliver i Dommen det logiske Subjekt, denne det logiske
Prædikat, hvorledes Dommen saa end udtrykkes rent gram
matisk.
Intet Emne kan blive logisk Subjekt, uden der knytter
sig en Interesse til det. Hvis der gives rent interesseløse
Forestillinger, saa glide de virkningsløse gennem Bevidst
heden. Den til et Emne knyttede Interesse gør Forestillingen
om det til Udgangsforestilling og virker som en Spore til at
finde nærmere Bestemmelse af det. Der opstaar en vis Spæn
ding, inden der er naaet til Slutforestillingen, og denne Spæn
ding afløses af Interessen ved det fundne Prædikat, som der
for betones i det sproglige Udsagn. Interessen for Subjektet
afføder Interessen for Prædikatet. Hele Domsdannelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
