Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Tankens Psykologi (Funktioner) - C. Dømmen - d. Dommens Gyldighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. d. Dommens Gyldighed. 101
Enhver Anskuen, enhver Association og enhver Dom har
derfor en existentiel Karakter. Og det Samme gælder for
de Slutninger, vi drage af vore Domme. Dogmet gaar forud
for Kritiken. Tænkningens Historie vidner herom ved den
Tendens, der ytrer sig, til at betragte Synspunkter, Begreber
og Anskuelsesformer som absolute Realiteter. Pytagoræernes
Tal, Platons Ideer, Spinozas Substans, Newtons absolute Rum,
Materialismens Atomer, Kants Ding an sich" — ereExempler
herpaa. Der rører sig her hos Tænkerne den samme Ten
dens der giver den almindelige Bevidsthed saa tryg en For
visning om den sanselige Omverdens Realitet trods alle sub
jeklivistiskc. Indvendinger og trods alle de ved Sanseillu
sioner fremkaldte Skuffelser.
Denne primitive Forvisning, som i Praxis bærer hele vort
Liv og rører sig i vor Erkendelse fra dens første Spire af,
har sin Grund i Selvopholdelsesinstinktet og er af stor Be
tydning i Kampen for Livet. Men den har ikke ganske samme
Karakter som den Overbevisning, der kan naas gennem Tviv
lens og Modsigelsernes Skærsild (smlgn. ovenfor 26—27). Den
fremtræder ikke som et fra selve Anskuelsen, Associationen
eller Dommen forskelligt, selvstændigt Element, og bliver
ikke selv Indhold af et Prædikat. Netop fordi den er aldeles
uvilkaarlig, bliver den ikke Genstand for en Søgen og kom
mer ikke til at staa som Slutforestilling, terminus ad qvem.
Den bestemmer hele Tilstandens Karakter, men er ikke
selv Genstand eller Emne. Denne aldeles umiddelbare Ka
rakter af Forvisningen kunde man udtrykke ved at tillægge
vore Anskuelser, Associationer og Domme en oprindelig Exi
stentialkvalitet, som først bliver Genstand for udtrykkelig
Bevidsthed, naar en modsat Kvalitet, Ikke-Existens, kan op
træde overfor den. Dette sker først ved Skuffelse og Savn.
Da erfares den skarpe Forskel mellem at være og ikke være.
Det gaar med Existenskvaliteten som med Uskyldigheden;
den drages først frem for Bevidstheden, naar den kommer til
at staa overfor sin Modsætning, - - erfares først, naar den
trues eller ophæves.
Jeg bruger her Ordet Kvalitet, ligesom hvor Talen var om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
