Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Tankens Historie - A. Animisme, Platonisme og Positivisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
Platonisme.
tende Overskuen (6 \xkv yap auvoTmxå; ScaXexxixos, 6 hk. [i-i] ou.
Staten 536 C). Der kunde ad denne Vej dannes en Ide
ernes Verden, i hvilken Emnernes Natur fandt deres høj
este Udtryk. De enkelte Ting og Begivenheder opstod, æn
dredes og forsvandt, men det ændrede Intet i de Begreber,
i hvilke Tanken havde sammenfattet deres Væsen. Alt det
Skønne f. Ex. er forgængeligt, men det Skønnes lde er ufor
gængelig.
Den Opstigen fra Forskellighedernes og Forandringernes
Verden til Ideernes, i hvilken Tænkningen for Platon væsent
ligt bestod, var nu for ham ikke blot en formel systematisk
Ordning, en Klassifikation, men i de Ideer eller Almenbegreber,
der gjaldt for en Gruppe af Emner, fandt han tillige Grun
den til, at saadanne Emner overhovedet vare til. Idelæren
er ikke blot en Metodelære, et Forsøg paa begrebsmæssig Ord
ning af alt Tankeindhold. For Platons øestetisk-religiøse Op
fattelse kom Ideerne ogsaa til at staa som plastiske Skikkelser,
som udgørende den sande Virkelighed, af hvilken de enkelte
specielle Genstande kun ere ufuldkomne Afbilleder. Afbil
ledernes Værdi beror paa deres nærmere eller fjernere For
hold til Forbillederne, og af disse Forbilleder er igen det
Godes Ide det højeste*). Interessant er her Platonismens
Forhold til Animismen. De mødes i den Forudsætning, at
hvad der ligger til Grund for Fænomenerne ogsaa maa være
Noget, der kan være Genstand for Menneskers Trang og Hi
gen, indeholde Værdier eller være Aarsag til Værdier. For
Animismen var det Guden, der baade var Tingenes Grund og
Værdiernes Kilde. Platon opgiver Personifikationen, og den
højeste Værdi fandt han i selve Forholdet til Ideerne, i den
Lykke at beskue dem. Og dette gælder for Guder som for
Mennesker. Det Fortrin, Guderne have, er kun, at de staa
Idéverdenen nærmere. I det store Tog, der i Fajdros" dra
ger ud for at beundre Ideerne, de evige Stjerner paa Tan
•) Natorp holder sig i sit Skrift Plato’s Ideenlehre (1903) kun til Idelærens me-
todologiske Betydning, og tolker Platon vel meget ud fra moderne Synspunkter. Saa-
ledes især, naar han tyder Fænomenernes i Ideen ved Enkeltbegiven-
hedernes Forhold til Loven (p. 151). — J. A. Stewart (Plato’s doctrine af Ideas
1908) skeiner skarpt mellem den metodologiske og den kontemplative Betydning,
men indrømnier, at Platon stadigt sammenblander disse to Betydninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
