- Project Runeberg -  Den menneskelige Tanke : dens Former og dens Opgaver /
125

(1910) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Tankens Historie - B. Antik og moderne Tænkning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Antik og moderne Tænkning. 125
tanke (Xéyo;), der bestaar under den stadige Skiften af alle
Fænomener. Og Demokritos opstillede den Sætning, at
man kun naar en sand Forstaaelse, naar man ser bort fra
alle de kvalitative Forskelligheder, Sanserne vise os, og for
klarer Alt ved ensartede Deles Vexelvirkning. Hans Atom
lære er Parmenides’ Identitetslære anvendt paa hver enkelt
af Tilværelsens mindste Dele.
Medens Parmenides negtede Virkeligheden af det, der
falder udenfor den rene Identitet, stillede Herakleitos og De
mokritos sig den Opgave at føre de givne Forskelligheder
og Forandringer tilbage til Identitet, dels Lovens Identitet
under forskellige Forhold, dels Elementernes Identitet i for
skellige Forbindelser.
Hos Platon fremtræder den samme Overbevisning som
hos Parmenides om Identitetens Verden som den sande Ver
den, kun at han finder det Identiske i de for Sanseverdenens
Mangfoldighed og Skiften gældende Almenbegreber eller
Ideer, der for ham ikke ere blot menneskelig^ Tankepro
dukter, men Udtryk for og Indhold af det i Sandhed Væ
rende. Det logiske Synspunkt, der mere skjult gjorde sig gæl
dende hos hans Forgængere, og som han i Sokrates’ Skole
var bleven indøvet i at bruge, kom hos ham til klar Bevidst
hed. Hvad der fyldte hans Sind med stedse ny Begejstring,
var den Kendsgerning, at der kan dannes Begreber, som i
deres Uforanderlighed, deres Identitet med sig selv gælde
for store Grupper af Forskelligheder. Lighedens Sejr over
Forskellighederne i den menneskelige Tanke var for ham
et Vidnesbyrd om, at Ideernes Verden var den sande Ver
den. Al Erkendelse var Genkendelse af Ideerne i den sanse
lige Verden, og den højeste aandelige Evne var den, ved
hvilken der af Lighedspunkterne indenfor Sanseverdenen
dannes en Tankeverden, saa at en Opstigen til den sande
Virkelighed bliver mulig.
Det græske Videnskabsbegreb er overvejen.de formalt.
Den sande Videnskab var for Grækerne Logik og Matema
tik; deres Erfaringsvidenskab kom for største Delen ikke ud
over Opsamling af mere eller mindre nøjagtige lagttagelser.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:55:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhtanke/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free