Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Tankens Historie - B. Antik og moderne Tænkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11. Tankens Historie.
130
ningsforholdet mellem Begreb og Dom — Begrebsdannelsen
igen kunne opnaa større Fuldkommenhed.
Paa karakteristisk Maade fremtræder denne Tendens deri,
at to af Renaissancens Tænkere fortolke Platon’s Ideer som
Tingenes Love. Bruno lærer, at Opgaven ikke blot er at
danne Almenbegreber, der udtrykke det for flere Fænomener
Fælles, men at finde Udtryk for den reale Sammenhæng
mellem forskellige Fænomener (f. Ex. en Organismes Dele)
indbyrdes, idet man først ved en saadan Sammenhæng kan
forståa de enkelte Fænomeners Natur. Bacon udtaler sig
i lignende Retning, naar han til Forstaaelse af et Fænomen
(f. Ex. Varmen eller det organiske Liv) kræver, at man ikke
maa blive staaende ved abstrakte Begreber, men skal se
at finde den kontinuerlige, ofte skjulte Proces (latens pro
cessus — per minima), ved hvilken Tingene faa deres be
stemte Beskaffenhed*).
Hermed følger nu ogsaa en Forandring i Opfattelsen af
Slutningen. Saalænge man blot havde med et System af
over- og underordnede Begreber at gøre, var det naturligt
at bygge Slutningens Teori paa det Princip, at hvad der
hører ind under et Begreb, ogsaa hører ind under de Be
greber, under hvilke dette Begreb hører. Slutningen staar
da som en Subsumtionsproces, kulminerende i et højeste
Begreb. Men naar der lægges Vægt paa, at Begreber saavel
som Domme skulle indgaa som Led i den stedse fortsatte
Tankebevægelse, vil det være naturligt - - hvad der ogsaa
(se 33) har vist sig at stemme bedst med Dommens Væsen
- at opfatte Dommen som Udtryk for et Identitetsforhold,
saa at Slutningen kan foregaa ved, at forskellige Domme
kombineres formedelst Substitution. Den rent logiske Tanke
bevægelse nærmer sig derved til den matematiske, der skri
der frem gennem Ligninger og Substitutioner. Leibniz*
Identitetslogik er saaledes et karakteristisk Udtryk for den
nyere Tids Tænkning, — selvom en senere Tids Logik i flere
Henseender har maattet slåa ind paa andre Veje**). Særligt
•) Den nyere Filosofis Historie 2, p. 126; 194—196.
**) Smlgn. herom C out urat: La Logique de Leibniz, p. 380 f; 433. — Couturat
overser dog, at alle Relationer kunne udtrykkes som Prædikater.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
