Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Tankens Historie - B. Antik og moderne Tænkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Antik og moderne Tænkning. 131
maa fremhæves, at Leibniz ikke bragte sin. Logik i Forbin
delse med. en Kategorilære, og derved kom til at overse, at
der er mange andre Forhold end Identitet, der kunne være
af stor Betydning for Tankearbejdet (selvom de alle rent for
melt kunne udtrykkes ved Prædikater i identiske Domme).
I et senere Afsnit ville vi faa Lejlighed til at drøfte Identi
tetsforholdet i Sammenligning med andre Forhold. Men det
er overordentligt karakteristisk, at Identiteten for Leibniz
ikke staar som Genstand for mystisk Skuen, som Lighedens
Ide" for Platon (Fajdon p. 74), men som et Tankeredskab.
Dette viser sig allerede i hans Definition af Identiteten som
Mulighed for Substitution: identiske ere de Begreber, der
kunne sættes istedetfor hverandre, uden at Gyldigheden
krænkes (salva veritate). Der ligger heri en stadig Opfordring
til at prøve Identiteten experimentalt, ved at se, om den kan
hævdes i de enkelte specielle Sammenhænge, i hvilke Be
greberne forekomme. Det er i Mangfoldighedens Verden,
Tankearbejdet skal øves, og Spørgsmaalet er, hvorvidt Iden
titetsforhold der kunne paavises. —
Medens Platonismen var tilbøjelig til at forvexle Begrebs
bestemmelse med Aarsagsforklaring og derved kunde føre til
at antage ligesaa mange Kræfter", som der var Arter af Em
ner, traadte i moderne Tænkning mere og mere Begrebet
Lov istedetfor Begrebet Kraft, eller rettere dette Begreb
underordnes hint. I den aristoteliske Naturlære dannede Na
turen en Trinrække, indenfor hvilken ethvert Trin indeholdt
Muligheden eller Kraften (Suvajju?) til det følgende. Men om
Muligheden eller Kraften fik man saa ikke Andet at vide
end netop det, at den var - - Mulighed eller Kraft til det
følgende. Der blev da ligesaa mange Muligheder, som der
var Virkeligheder. De kvalitative Forskelle forklaredes ved
ligesaa mange qualitates occultæ. I Skolastiken, som paa
mange Omraader holdt sig langt ud over Middelalderen,
levede man højt paa den Art Ordforklaringer. Naar det først
og. fremmest gælder at finde en Lov, d. v. s. en Dom, der ud
taler et Fænomens Afhængighed af et andet, behøver man vel
ikke at opgive Begrebet Kraft, men dette faar den bestemte
u*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
