Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Tankens Historie - B. Antik og moderne Tænkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AntiJc og moderne Tænkning. 133
gennemføre Vexelvirkningen af Deduktion og Induktion. Den
logiske Lov om det omvendte Forhold mellem Begrebers
Indhold og Omfang viser sig her i sin store Betydning:
jo simplere Emner vi staa overfor, des lettere er det at
danne Begreber og Love; jo mere konkrete og sammensatte
Emner vi have for os, des mere stanse vi ved blotte Beskri
velser og ved Karakteristiker af individuelle Ejendommelig
heder. Biologi, Psykologi og Sociologi frembyde i stigende
Grad Vanskeligheder for Udviklingen af en Loverkendelse.
Den moderne Tænkning har ikke fornegtet Platonismen.
Som Grækerne søgte universelle Ideer, søger den moderne
Videnskab universelle Love. Og heri viser sig den menneske
lige Tankes Enhed under alle Former. Dog vilde det ikke
være rigtigl, med Henri Bergson, at paastaa, at det mo
derne Videnskabsbegreb kun er gradsforskelligt fra det an
tike. Bergson grunder denne Opfattelse paa, at ligesom de
åntike Ideer" betød Almenbegreber om Ting, saaledes be
tyde de moderne Love" Almenbegreber om Forandringer.
Den moderne Tænkning har, deri finder han Fremskridtet,
optaget Tiden som Element. Men Hovedsagen for den skal
dog stedse være det Almene og Abstrakte, ikke det Enkelte og
Individuelle*). Hertil maa bemærkes, at den moderne Viden
skab, jo mere den bliver sig sit egentlige Maal bevidst, ser
det som sin Opgave at benytte de almene Begreber og Love
som Midler og Veje til at forståa de. individuelle og historiske
Emner. Det er de individuelle Totaliteter, hvis Forstaaelse
staar som Videnskabens sidste Maal, og de indholdsfattigere,
men samtidigt mere omfattende Tanker skulle tjene til at
føre i Retning af dette Maal. Den Forandringens Lov, der
udgør det enkelte Væsens Individualitet", er den moderne
Tænknings højeste Ideal. Deri ligger en principiel Forskel
mellem antik og moderne Opfattelse af Videnskaben, sam
tidigt med, at Problemernes Verden bliver langt større, end
den kunde være for den antike Tænkning. Forskellen ligger
altsaa ikke blot i Vejen, men ogsaa i Maalet. - Kategori
læren vil give Anledning til at genoptage dette Spørgsmaal.
*) Bergson: Uévolution créatrice. Paris 1907. p. 359 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
