Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Tankens Historie - B. Antik og moderne Tænkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11. Tarikens Historie.
132
Betydning at betegne det i det forudgaaende Fænomen, der
indeholder Grunden til det følgende Fænomens Indtræden,
— den Ejendommelighed ved et Fænomen, at der derfra
kan sluttes til et andets Indtræden. Leibniz er klar over,
at Begrebet Kraft ikke indeholder nogen Forklaring, men
kun en Opfordring til at søge, hvorfor Overgangen til et
nyt Fænomen netop sker under disse bestemte Betingelser.
Kraftbegrebet konstrueres i hvert enkelt Tilfælde paa Grund
lag af den Lov, som har vist sig at gælde for en saadan
Overgang*).
50. Det nye Videnskabsbegreb kunde ikke strax anvendes
paa alle Omraader, og det blev af afgørende Betydning for
den filosofiske Problembehandling i de nærmest efter Be
naissancen følgende Aarhundreder, at der var nogle Om
raader, der særligt egnede sig til et behandles efter dets
Fordringer. Disse Omraader kom da naturligt til at staa
i Forgrunden i den videnskabelige Verdensopfattelse. Det
var Bevægelseslære og Mekanik, der bestemte Naturopfattel
sen i det 17. Aarhundredes store Systemer. Paa disse Omraa
der traadte Kvalitets- og Individualitetsforskellighederne til
bage for de universelle Love. Leibniz danner her Overgan
gen til en ny Periode, idet han saa stærkt fremdrager Indi
vidualitetsbegrebet, og ikke blot kræver en kontinuerlig Sam
menhæng og Lovmæssighed paavist imellem alle existerende
Væsener, men ogsaa indenfor den lille Verden, ethvert enkelt
individuelt Væsen udgør. Ogsaa indenfor de enkelte Væsener
hvert for sig foregaar der Forandringer, og kunde vi finde
Loven for disse Forandringer, vilde vi derigennem have be
stemt det enkelte Væsens Ejendommelighed: La loi du chan
gement fait rindividualité de chaque substance particulicrc
(Lettre å Basnage 1698).
Efterhaanden som vi i Videnskabernes Bække gaa over fra
de formale til de reale, des vanskeligere bliver Loverken
delsen, des mere stanse vi ved blot Erfaring uden at kunne
*) Den nyere Filosofts Historie". 1. p. 346. — I et af Couturat (se Bulletin de
la Société Francaise de Philosophie. 11. p. 88 f) fremdraget Fragment siger Leib-
niz: Vis activa nihil aliud dicit qvam id, qvo seqvitur transitio, sed non explicat
in qvo consistat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
