Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Tankens Former (Kategorier) - A. Kategorilærens Historie og Metode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136 111. Tankens Former.
indbyrdes beslægtede og dog hver for sig ejendommelige
Grundformer.
Kategorilæren indtager en central Stilling i Filosofien.
Den viser paa den ene Side tilbage til Studiet af den vundne
Erkendelse, saaledes som dels Erkendelsens Psykologi, dels
Videnskabens Historie fremstiller dens Udvikling, paa den
anden Side frem til den filosofiske Problembehandling, der
undersøger, hvor langt de Udsagn, vi raade over, kunne
føre os.
Kategorierne blive uvilkaarligt til under Tænkningens Ar
bejde paa at fyldestgøre Emnernes Krav. De opstaa spora
disk, for at møde enkelte specielle Krav eller besvare øje
blikkelige Spørgsmaal, <og først senere kan det Spørgsmaal
stilles, om (deres Betydning er begrænset til et enkelt Om
raade eller en enkelt Situation, eller kan strække sig videre.
Det gælder da at samle dem, at paavise deres Sammenhæng
indbyrdes og med den menneskelige Tænknings Natur og
Opgaver, og at føre dem tilbage til saa faa og simple Former
som muligt.
De mest betydningsfulde Forsøg i denne Retning ere,
med Aartusinders Mellemrum, gjorte af Aristoteles og
Kant. Alle andre Forsøg, som foreligge, ogsaa det Forsøg,
som her skal gøres, forholde sig til disse Mønstre som Modifi
kationer, der stræbe at give nærmere Begrundelse og nøjere
Sammenhæng. Begge Kategorilærens Mestre gik ud fra en
Undersøgelse af Dommene, - - ganske naturligt, da Prædi
kater kun optræde i Domme. Grundprædikaterne maa være
de Bestemmelser, der stadigt komme igen i de Domme, Era
nerne foranledige os til at fælde. En Analyse af de forskel
lige Udsagn, en Dom kan indeholde, eller af de forskellige
Arter af Domme, der kunne fældes, var nødvendig for at
finde Grundprædikaterne. Aristoteles gaar den ene Vej, Kant
den anden.
52. Dommen er, som vi have set, ikke den første Form,
i hvilken Emner fremtræde for os. Dommen forudsætter An
skuen — Sansning, Erindring eller Fantasi. I Anskuelsen
ordnes Emnerne uvilkaarligt i os og for os, og allerede ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
