Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Tankens Former (Kategorier) - A. Kategorilærens Historie og Metode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. Kategorilærens Historie og Metode. 137
Anskuelsens Tilblivelse virker den psykiske Energi, der
senere kan fremtræde i Domsdannelsen. I Anskuelsen, hvad
enten den er Sansning, Erindring eller Fantasi, er en Mang
foldighed uvilkaarligt ordnet; en Helhedsform er tilveje
bragt. Enhver ny Fornemmelses Opstaaen er en Afbrydelse
af Bevidsthedens givne Tilstand, og der arbejdes nu uvil
kaarligt paa at ordne det nye Emne eller Element (det nye
Skelnelige) ind i den hele Sammenhæng. Saalænge som mu
ligt dvæler Bevidstheden i Anskuen — i de nævnte tre For
mer, som iøvrigt først paa et senere Trin kunne skelnes
bestemt fra hverandre. Men naar der optræder /Endringer,
der ikke længere kunne udlignes i hvilende Anskuelses Forrn^
begynder der et Arbejde paa en ny Art af Forbindelse.
Eftertanken vækkes, Opmærksomheden bevæger sig fra
Emne til Emne, fra Element til Element, fremhæver dem
hvert for sig i deres Ejendommelighed og søger gennem
saadan Analyse at finde en ny Ordning af Emnerne. Ad
denne Vej kan Dom træde istedetfor Anskuen.
Under Domsdannelsen gaar, som vi have set, Tanke
bevægelsen fra et givet og forudsat, mere eller mindre übe
stemt Grundlag, Subjektet, over til en nærmere Bestem
melse, Prædikatet. Vi tænke i Prædikater, eller rettere ved
at prædicere (udsige). Domsdannelsen begynder med, at Tan
kens ene Passerben staar i eller sættes paa et enkelt Punkt,,
og at der saa søges et Sted, hvor det andet Passerben kan
sættes. En Kategorilære bliver nu mulig ved, at alle specielle
Bestemmelser eller Prædikater kunne indordnes under visse
Grundprædikater, der atter og atter komme igen. Katego
rierne ere de Hovedformer, i hvilke Afgørelses- og Bestem
melsesspørgsmaal (smlgn. 26 og 31) bevares.
Naar et Emne dukker op i min Sansning, i min Erin
dring eller i min Fantasi, vil jeg uvilkaarligt kunne opkaste
følgende Spørgsmaal:
Er det Et med Noget, jeg kender?
Ligner det Noget, jeg kender?
Hvis det er forskelligt fra Noget, jeg kender, er det da
en Forskel i Art, i Tid, i Tal, i Grad eller i Sted?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
