Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Tankens Former (Kategorier) - A. Kategorilærens Historie og Metode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148 111. Tankens Former.
vise sig at være den, der mest umiddelbart hænger sammen
med Tankens Natur: Forholdsbestemtheden, Relationen.
Modsigelsen kommer hos Hegel kun frem derved, at man
behandler et Begrebs Indhold uden Hensyn til de Forhold,
der bestemme og begrænse det. Det er en Modsigelse at blive
staaende ved det abstrakte Begreb Væren, da det slet intet
Indhold kan faa og forsaavidt er en Væren af Intet — en
Ikke-Væren. Det er en Modsigelse at blive staaende ved Be
grebet Identitet, ti det forudsætter Led, der ere identiske,
og disse Led maa være forskellige, naar der overhovedet kan
skelnes mellem dem; Begrebet Identitet viser da over til
Begrebet Forskel, og er ovenikøbet selv forskelligt fra det!
— Det er Relationens Lov, Forholdsloven, eller maaske bedre
Forholdsbestemthedens Lov, den hegelske Dialektik ind
skærper.
Hvad Hegel overser, er, at ethvert af de Begreber, der
saaledes kunne tages op og prøves som Exempler paa vore
Tankers dialektiske" Karakter, selv ere voxede frem i en
bestemt, given Sammenhæng. At de, naar de ere prøvede og
bestemte, kunne ordnes i Rækker, fremskridende fra de simp
leste og abstrakteste til de konkreteste og individuelleste, det
er en Sag for sig; Spørgsmaalet vil i denne Henseende kun
være, om Hegels Ordning ved Treheder — Sætten, Modsætten
og højere Enhed af begge — virkeligt er den naturlige Ord
ning. Hovedsagen er, at hvad der hos Hegel staar som Tan
kens Selvudvikling, en Slags logisk generatio æqvivoca, i
Virkeligheden er en Frugt af en stadig Vexelvirkning mel
lem Tankens Former og dens Emner. Vor Tanke er en
Eftertanke - - baade i den Betydning, at der stedse er No
get, den søger efter, dg i den Betydning, at den paa ethvert
Trin forudsætter Emner og forsaavidt kommer efter disse
(smlgn. 2—4). Hegel øser stedse af Erindringen om Ople
velser og Erfaringer, Slægtens og hans egne; derfra har han
de Emner, hans Eftertanke forudsætter.
Selve Eftertanken (og de Begreber eller Ideer, i hvilke
den nedlægger sit Arbejde) kommer i Hegels Tankeverden
ikke først men sidst — netop fordi den er den rigeste, mest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
