Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Tankens Former (Kategorier) - B. Fundamentale Kategorier (Syntese, Relation, Kontinuitet — Diskontinuitet, Lighed — Forskel)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160 111. Tankens Former.
Den søger at gøre Kontinuiteten diskontinuerlig og Diskon
tinuiteten kontinuerlig, og begge disse tilsyneladende mod
satte Processer staa i den nøjeste Sammenhæng indbyrdes.
I dem begge bevæger Tanken sig frem gennem Sammen
iFatten i bestemte Relationer.
00. Søges en nærmere Bestemmelse af Relationen —
foruden at den kan være kontinuerlig eller diskontinuerlig
— viser det sig, at den i de enkelte Tilfælde enten er et
Ligheds- eller et Forskelsforhold. Dette er allerede forud
sat i det Foregaaende. Ti Kontinuitet er et Lighedsforhold
indenfor en Mangfoldighed, der ikke opfattes som Mang
foldighed, fordi Forskellen indenfor den ikke mærkes, og
Diskontinuitet forudsætter en vis Forskel indenfor en Mang
foldighed.
At al Tænken er en Forholdssætten, kan da nærmere
udtrykkes saaledes, at al Tænken er en Sammenligning.
(Se allerede 2). Det kan ogsaa siges at gælde for al Sans
ning og al Anskuen, at det er Forskels- og Lighedsforhold,
der ere bestemmende for de enkelte Emners eller Elemen
ters Optræden og for den Maade, paa hvilken de forbindes.
(Se 11; 14, 17). Der er en Analogi mellem disse mere ele
mentære Funktioner og Dommen. Men vi holde os fra nu af
især til denne sidste, fordi Forholdene ere lettere tilgænge
lige her, og fordi Dommen er af afgørende Betydning for
den videre Udvikling af Erkendelsen. Enhver Dom udtryk
ker baade et Ligheds- og et Forskelsforhold. Trods For
skellen mellem Subjekt og Prædikat have vi dog i Prædi
katet Subjektet seiv selv fra en ny Side eller i en ny Form.
Det er Forskelsforholdet, der muliggør Dommen og giver
den et Indhold; men Dommen er tillige netop en Sejr over
Forskelligheden, idet denne enten helt ophæves eller faar
en Begrænsning.
Vi have tidligere havt Lej lighed til at omtale de for
skellige Arter eller Grader af Lighed: Identitet, Dæknings
lighed (Enshed), sammensat Lighed, Kvalitetslighed og For
holdslighed (Analogi). (21). De forskellige Arter eller Gra
der af Forskellighed ville vi i det nærmest Følgende faa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
