Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Tankens Former (Kategorier) - B. Fundamentale Kategorier (Syntese, Relation, Kontinuitet — Diskontinuitet, Lighed — Forskel)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
B. Fundamentale Kategorier. 161
Lejlighed til at omtale, da det er dem, der give Anledning
til de speciellere Kategoriers Optræden. —
At ethvert Forhold enten er et Ligheds- eller et Forskels
forhold, kan ikke bevises paa anden Maade end derved, al
man i hvert enkelt Tilfælde ved Analyse finder, at de nævnte
Forhold ligge til Grund. Det er dog ikke indrømmet fra alle
Sider, at al Sammenfattcn og Forholdsætten er en Sammen
ligning. Saaledes hævder Th. Lipps*), at der maa skel
nes mellem Sammenfatnings- og Sammenligningsdomme: i
hine forbindes en Mangfoldighed til Helhed; i disse sam
menlignes forskellige Emner indbyrdes. En Sammenlignings
dom have vi, naar det siges, at den ene af to Toner er højere
end den anden. En Sammenfatningsdom er f. Ex. den Dom:
dette er et Træ". I denne Dom, siger Lipps, er det givne
Mangfoldige - ’dette’ - ved Navnet Træ sammenfattet til
en objektivt nødvendig Enhed; denne Benævningsdom ind
befatter i sig en Bevldsthed om, at naar denne Benævnelse
skal gælde, maa jeg tænke hint Mangfoldige som Et". -
Hertil maa for det Første bemærkes, at kun det Forskel
lige kan kaldes mangfoldigt og forbindes til et Heie. Vare
Elementerne i det givne Emne absolut identiske i Kvalitet,
Tid og Sted, vilde de ikke være mangfoldige; Emnet vikle
da være en absolut Enhed. Forskelsforholdet er altsaa for
udsat. Dernæst ligger der i selve Benævnelsen en Forud
sætning om Lighed mellem Emnet ( dette") og andre Em
ner, og det er denne Lighed, Prædikatet udtrykker. Ende
ligt maa Emnet, for at dets Elementer kunne samles under
et fælles Prædikat, allerede være skelnet fra andre Emner
som Noget for sig (smlgn. 30 ff.). Her ligger da atter Forskels
forholdet til Grund.
Brydningen mellem Enhed og Mangfoldighed vil stedse
vise sig at være en Brydning mellem Ligheder og For-;
skelle. I denne Brydning griber stadigt den Interesse eller
tiet I^ormaal, der leder Tanken ind. Den medvirker i de
enkelte Tilfælde til at bestemme, hvilken Gruppe der dan
nes, — hvilket Emne der udsondres for at bestemmes, — alt-
*) Grundziigc der Logik. (1893). p. 93-95.
Høffding: Den menneskelige Tanke 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
