Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - A. Erkendelsen - a. Former og Principer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. Erkendelse. a. Former og Principer. 265
til at vinde Forstaaelse, f. Ex. til at anvende Virkeligheds
kriteriet i et enkelt Tilfælde. Der vil stedse være Mere at op
dage baade i Emnernes Verden og i den rene Tankeverden,
end noget specielt praktisk Motiv kan føre til at fremdrage.
Det er ikke blot Filosofien eller anden Videnskab, der kunde
trænge til Paamindelse om, at der er Mere i Himmel og paa
Jord, end den tænker; det er ogsaa, og sikkert i langt højere
Grad, den sunde Menneskeforstand og den paa Overlevering
og indre Erfaringer byggede Tro. Tilværelsen er mere omfat
tende, og dens Sammenhæng langt inderligere end praktiske
Motiver føre til at antage. De største Gaader for Livsanskuel
sen opstaa netop ved de store Horizonter, der gaa langt
ud over menneskelige Livsinteressers Sfære, skønt Tanken,
ledet af intellektuel Interesse, formaar at opdage og søge at
udmaale dem.
112. Forskellighederne mellem erkendelsesteorétiske Syns
maader bestemmes ved det forskellige Forhold mellem Form,
Emne og Motiv, de hævde. Det er det Irrationelle i dette
Forhold, der betinger de forskellige Retninger i Erkendelsens
Filosofi. Kunde Emne, Form og Motiv udledes af hverandre,
eller svarede blot til en bestemt Karakter af et af disse Ele
menter en bestemt Karakter af de andre, vilde de indbyrdes
Afvigelser ikke være saa store. — De forskellige erkendelses
teoreliske Synsmaader kunne føres tilbage til tre Grupper,
af hvilke den ene tillægger Formen, den anden Emnet, den
tredie Værdien (Motivet) den afgørende Betydning.
Jeg tåger ved den følgende Diskussion kun Hensyn til
moderne Teorier. Erkendelsesproblemet er væsentligt et mo
derne Problem, skønt det naturligvis allerede gjorde sig
gældende hos Grækerne. For Platon var den store Gaade,
hvorledes Ideerne, trods deres Modsætning til Fænomenerne,
dog kunde fremkaldes hos os ved disse. Aristoteles for
drede et særligt Organ, Fornuften" (vou<;), for Opfattelsen af
de Principer (zpyod), der ligge til Grund for al Bevisfø reise
og derfor ikke selv kunne bevises (Analyt. post. 11, 19).
Grote til hvem Gomperz slutter sig, mener, at Fornuften"
for Aristoteles kun fuldender og afslutter den Induktion, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
