Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - A. Erkendelsen - a. Former og Principer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270 IV. Tankens Opgaver.
Y- Pragmatismen lægger Hovedvægten paa, at Emnerne
bestemme Formernes Anvendelse ogSpecialisering. Erkendel
sen er en stadig Tillempelse; det gælder, som Avenarius
har udtrykt det, at tænke Emnerne med saa lidt Kraftforbrug
som muligt. Her forudsættes altsaa en psykisk Energi, uden
at det dog nærmere undersøges, om den ikke efter sin Natur
virker paa visse bestemte Maader, der i de enkelte Til
fælde kunne udformes efter Emnernes Ejendommelighed.
Man holder sig i Pragmatismen til, at vi danne de Begreber
og Principer, vi behøve, og ikke andre, og derfor søge vi ogsaa
at indskrænke Dannelsen af Begreber og Principer til det
mindst mulige. Simpelhedens Princip, der har spillet saa
stor en Rolle ved Opstillingen af nye Synspunkter og Hypo
teser, udledes af Bevidsthedens Økonomi. Vi ville gennem
Erkendelsen gøre os til Herre over Tingene, men med saa
faa Omkostninger som muligt. Ernst Mach har paa Grund
lag af Naturvidenskabens Historie udviklet denne Teori.
Avenarius har udviklet den i Sammenhæng med en Under
søgelse af Problemernes Natur og Historie idethele. Fra en
noget anden Side er Pragmatismen udviklet af William
James, der især betoner, at vi kun af praktiske Grunde
forlade den uvilkaarlige kontinuerlige Strøm, vort Sjæleliv
fra først af danner. (Smlgn. 3). Vi opstille af praktiske
Grunde Definitioner og Grundsætninger og Vægten maa læg
ges paa Motiverne, ikke paa Formerne. Medlens Mach og
Avenarius mest holde sig til de teoretiske Motiver, betone
James og hans Efterfølgere mest de praktiske Motiver, skønt
de protestere imod, at de skulde overse de teoretiske Inter
esser.
Hovedspørgsmaalet overfor Pragmatismen bliver, om Er
kendelsens Form og Motiv kunne skelnes paa saa udvortes
Maade, som den mener, og saaledes, at Formerne væsentligt
ere Midler. Hvilke Motiver der saa lede os, saa kunne de
dog Intet udrette, naar Evnerne og Kræfterne ikke ere der.
Der kan aldrig have været et Trin af Udvikling, hvor Moti
verne virkede uafhængigt af Formerne. I det uvilkaarlige
og umiddelbare Liv, som James saa mesterligt har skildret,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
