Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - A. Erkendelsen - b. Former og Emner - β. Succession og Kausalitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. Erkendelse. b. Former og Emner. 287
gende Sammenhæng i Tingene. Men allerede nu at ville fordre
fuldkommen Klarhed her, er det Samme som paa den spe
kulative Filosofis Vis at ville foregribe al fremtidig Special
forskens Resultater, altsaa at fordre en fuldendt Naturviden
skab"*). Her anerkendes altsaa, at alle Gaader ikke ere
løste ved Paavisning af Ækvivalens. I>er er et historisk
Element, som man ikke kan slippe fra. Det store Spørgs
maal er, i hvilken Grad Aarsagsprocessernes Retning er over
ladt til dem selv. Ligesom Energisætningen kun kan paa
vises indenfor Sammenhæng, der tænkes afsluttede, saa at der
ingen Tilførsel eller Afgang af E,nergi kan ske, saaledes
gaar det ogsaa med Entropisætningen. Ad begge Veje viser
det sig, at det er en Abstraktion, ,naar vi holde os til de
kausale Processer uden at tåge Hensyn til den reale Hel
hed, indenfor hvilken de foregaa, og som kan indeholde
Tendenser af modsat Retning.
121. Skønt jeg har søgt at vise, at det historiske Ele
ment ikke kan forsvinde fra den kausale Forsken, saa viser
den nærmest forudgaaende Betragtning, at det først er Hel
heds- og Udviklingsbegreberne, der ret betone det Historiske.
Naar Forskningen staar overfor Emner, der føre til An
vendelse af disse Kategorier, staar den overfor sine van
skeligste Opgaver, og tillige overfor sine sidste Opgaver. An
gaaende de Spørgsmaal, der her rejse sig, er der tildels
allerede talt i Kategorilæren (93—99), og i Afsnittet om Ver
densanskuelse ville vi komme tilbage til dem. Her — under
Erkendelsesproblemet — drejer det sig især om de Prin
ciper for Erkendelse, hine Kategorier føre til at gøre gæl
dende, og denne Side af Sagen kunne vi undersøge i nøje
Sammenhæng med Aarsagsproblemet.
Den Analogi, hvorpaa Aarsagssætningen bygges, bliver
det vanskeligere at gennemføre, jo konkretere og indivi
duellere det Emne er, der skal forklares, og det vil sige :
jo mere det udgør en Helhed og gennemløber en Udvik
•) Die Mechanik in ihrer Entivickelung. « p. 239 f.— [Udhævelserne af mig.] — I sit
lærde og skarpsindige Værk Identité et Realité 1908 har Meyerson stillet Entropi-
sætningen i skarp Modsætning til Ækvivalensprincipet : hin Vidner om Tidens Rea-
litet, idet Leddene ikke kunne byttes om, medens denne tenderer til at ophæve
Tiden og tilsidst al Forskel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
